Som annonceret har vi arrangeret nye tiltag ude lokalt så sæt allerede nu kryds i kalenderen.
Aktivitetsdag for seniorer i Juelsminde
Arrangementsbeskrivelse: I samarbejde har lokale foreninger arrangeret en formiddag hvor man kan komme og afprøve forskellige aktiviteter der udbydes i hallen. Kunne du tænke dig at deltage i en aktiv formiddag, hvor arrangørerne er værter ved varm middagsmad, så tøv ikke og tilmeld dig- det skal nok blive sjovt.
Tid: fredag den 2. februar kl. 9.00 til 12.00 -her efter spisning
Sted: Juelmindehallerne, Tofteskovvej 12, 7130 Juelsminde
Pris: Gratis
Arrangører: Pensionisthøjskolen, Juelsminde Hallerne, Ældre Sagen Juelsminde, Juelsminde tennisklub, Klejs-Juelsminde skytteforening, Juelsminde badminton klub, Juelsminde idrætsforenig, Klakring Idrætsforening
Foredrag med Morten Hemmingsen
Arrangementsbeskrivelse: Kom og oplev en aften sammen med fra Morten fra Badehotellet. TV-serien Badehotellet er vel den mest kendte serie i Danmark- næst efter Matador. Morten Hemmingsen har rollen som Morten fra husmandsstedet, og senere bliver han skibsreder og frihedskæmper. det bliver en aften med sange og musik fra Badehotellets tid og Mortens karriere. Vi får et indblik i hvordan man skaber en serie, der foregår for 90 år siden samt hvad der sker bag kameraet.
Tid: Onsdag den 28. februar kl. 19.00
Sted: Juelsminde hallerne, Tofteskovvej 12, 7130 Juelsminde
Pris: 100 kr. -inkl. kaffe/te og kage
Arrangører: Hedensted bibliotekerne, Ældre Sagen Juelsminde og Pensionisthøjskolen
Foredrag med Jette Seidenschnur- Jettes fortælling
Arrangementsbeskrivelse: Jette Seidenschnur er selvstændig fotograf og har også siddet i byrådet gennem flere år. Hun har gennem mange år været medlem af Jehovas Vidner, men valgte at bryde med dem da hendes børn skulle starte i skole. Kom og hør hendes gribende fortælling om hendes tidligere liv, der var bundet op på et utal af regler og forbud, hvor hun forsøgte at leve som et rettroende vidne. Hør ydermere hvilke konsekvenser det har haft at forlade Jehovas Vidner. Jette formår at fortælle sin historie på en fantastisk måde, hun dømmer ikke de mennesker hun har kendt gennem Jehovas Vidner, men fortæller blot hendes historie på en klog, humoristisk og livsbekræftende måde.
Tid: onsdag den 3. april kl. 14.oo
Sted: Cafeteriet på Møllebo plejehjem, Jasminvej 16, 8763 Rask Mølle
Pris: 80 kr. inkl. kaffe/te og kage
Tilmelding: Via linket her eller ring til Pensionisthøjskolen 2380 9837
Arrangører: Åbne Aktiviteter og Pensionisthøjskolen
|