Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
         
     
April 2024

Kære læser

 
Forårssæsonnen er gået med hastige skridt, alle hold er afsluttet og vi kan kigge ind i det vi kalder vores "sommer-sæson". Som noget nyt har vi forlænget foredragssæsonen lidt og i dag afholdes der et udsolgt foredrag med Jette Seidenschnur- det er helt fantastisk.
 
Noget andet nyt er vores virksonhedsbesøg- den 18. april besøger vi Envases i Hedensted og den 1. maj besøger vi Høllsbergshave- det bliver godt at komme rundt i kommunen og se hvad vores virksomheder -på vidt forskellig vis- arbejder med til daglig.
Jeg vil gøre opmærksom på, at vandreholdet "Over stok og sten" laver en EKSTRA vandretur den 26. juni i Grejs- læs mere om det under "Over stok og sten" mht. mødested mv.
 
Du ønskes god læselyst med dette nyhedsbrev. 
Klik her for at se programmet for 2024
 

Nyt fra Brugerrådet

Brugerrådet afholdt deres årsmøde den 21. marts. Vagn og Laurits blev valgt ind igen og Bent Jensen blev valgt ind som suppleant. Vi har hidtil kørt med to suppleanter, men i sidste valgperiode fik vi ikke valgt nogen, ind- så nu er vi fuldtallige igen. Referatet fra Årsmødet kommer på hjemmesiden fredag den 5. april og kan findes under Brugerrådet. Alle har nu haft mulighed for at besvare spørgeskemaundersøgelsen. Der er nu lavet en samlet rapport som vi glæder os til at arbejde videre med ved vores næste møde- det er den der danner grundlaget for rejser, ture og højskolemøder i 2025.
 
 

Rejser 2024

Enkelte Rejer er udsolgt andre har stadig ledige pladser- de er alle oplistet her nedensfor.
 
  • Retromuseum og TV midt vest 23. april. Ledige pladser
  • Herning og Silkeborg med besøg på Tekstil og papirmuseer 14. maj Ledige pladser
  • Cirkusrevy og København 29. til 30. maj  Ledige pladser
  • Norge og Vestlandet 9. til 13. juni FÅ ledige pladser
  • Reganvest og Rold skov 20. til 21. juni  Ledige pladser
  • Palsgaard sommerspil-Spamelot 6. august Ledige pladser
  • Kend din kommune- Ved Horsens fjord 8. august  Ledige pladser
  • Åletur 10. september Ledige pladser (vi kører to busser)
  • Sort sol og Pellworm 2. oktober til 3. oktober  Ledige pladser
  • Juletur til Århus i uge 48- nærmere dato følger OBS prisen er IKKE i kataloget- den kommer senere - Ledige pladser
  • Juletur til Stockholm og Helsinki 8. til 11. december OBS prisen er IKKE i kataloget- den kommer senere  - Ledige pladser
Du kan læse mere om tilmelding til rejser og ture i kataloget på side 8 og 9 eller på hjemmesiden.
 
Ønsker du at tilmelde dig en af vore ture eller rejser kan du gøre det via linket her nedenfor.
 
Klik her for at læse mere om vores rejser og udflugter
 

Arrangementer

Foredrag med Karen Marie Lillelund- Humor som værktøj til livsglæde
Arrangementsbeskrivelse: Det humoristiske overskud starter hos os selv og Karen-Marie Lillelund giver i dette foredrag mange forskellige bud på, hvor vi kan begynde i det nære, på jobbet i parforholdet og i forhold til os selv. Humor er en eftertragtet egenskab. Vi ønsker os medarbejdere med humor, kolleger med humor, kærester med humor og det gør da heller ikke noget, hvis kioskmanden og kasseassistenten har et humoristisk overskud. Men det hjælper ikke meget, hvis vi nøjes med at ønske os, at omgivelserne har humor.
Tid: Tirsdag den 9. april kl 19.00 til 21.00
Sted: Juelsminde Hallerne
Pris: 125 kr. 
Arrangører: Kræftens Bekæmpelse i Juelsminde
 
Virksomhedsbesøg- Envases
Arrangementsbeskrivelse: Vi skal besøge den lokale virksomhed Envases i Hedensted. Virksomhedens blev grundlagt i 1895 og har nu fabrikker fordelt rundt i landet samt i Sverige. Envases producerer dåser til fødevareindustrien- alt lige fra dåser til mælkepulver og konserves til kagedåser samt DVD-bokse. I Hedensted produceres der kun kagedåser. Formiddagens program byder på en introduktion til virksomhedens samt en rundvisning. Envases byder på kaffe. Der er naturligvis mulighed for spørgsmål undervejs.
Rundvisningen er ikke for gangbesværede grundet mange trapper.
Værd at vide: Man skal have faste sko på- ingen adgang i sandaler og træsko mv. Der må ikke bæres smykker og ure i produktionen, så tag gerne det af hjemmefra. Der er deltagerbegrænsning og tilmelding er nødvendig.
Tid: Torsdag den 18. april kl 9.30
Sted: Blikfanget 6, 8722 Hedensted
Pris: Gratis
Tilmelding: Via linket her eller ring til Pensionisthøjskolen 2380 9837
Arrangører: Pensionisthøjskolen
 
Koncert med Kristian Lilholt Trio
Arrangementsbeskrivelse: Kristian Lilholt er en spillemand og sangskriver med meget store S'er. Han var med til at starte Lilholt Band op i 1983, og spillede i bandet i 22 år. Sammen med bror Lars skrev han nogle af bandets bedste og mest populære sange. Han forlod Lilholt Band i 2005, og har siden opbygget sin egen musikalske karriere og fanskare. Kristian Lilholt er kendt for sine store kunstbaserede LAND koncerter, men har spillet overalt i Danmark i trio og kvartet format. Han har også skabt en bemærkelsesværdig produktion af instrumental musik, der er kendt langt ud over Danmarks grænser. I den genre matcher han internationale navne som Enya og Mark Knopfler. Derudover er Kristian Lilholt en sikker entertainer. Han ophæver afstanden mellem scene og sal med god humor og kommunikation i absolut øjenhøjde. Koncertens primære indhold vil være Bdr. Lilholts familiære sangskat, men publikum får også smagsprøver på den instrumentale musik og sange fra LAND mm. Der er dømt varm og vedkommende menneskemusik fra en fremragende musikmager.
Tid: Onsdag den 17. april kl. 20.00 til 22.00
Sted: Hedensted Sognegård, Bytorvet 20, 8722 Hedensted
Pris: 295 kr.
Arrangører: Musikforeningen MIDTi
 
Foredrag om biodiversitet i vores haver
Arrangementsbeskrivelse: Hør biolog Lene Sanderhoff komme med konkrete bud på, hvordan du tiltrækker flere dyr til din have, så du kan få naturoplevelser helt tæt på. I 2023 var Lene blandt de fem nominerede til prisen som Danmarks bedste naturformidler.
Tid: Torsdag den 18. april kl. 19.00 til 21.00
Sted: Kantinen på Juelsminde Rådhus, Tofteskovvej 4, 7130 Juelsminde
Pris: 50 kr.
Arrangører: Hedensted Bibliotekerne
 
Fællessang med Jacob Tybjerg
Arrangementsbeskrivelse:  Kom foråret i møde med fællessang i Gudenåcenteret. Denne gang i muntert musikalsk selskab med Jacob Vestager Tybjerg, der tager os med på en guidet rundtur i den nyeste udgave af højskolesangbogen.
Tid: Tirsdag den 23. april kl. 19.30
Sted: Gudenåcentret
Pris: 100 kr.
Arrangører: Gudenåcentret
 
Med salatfad til Slottet i skoven og Træskohage Fyr
Arrangementsbeskrivelse:  Tag med salatfadet på tur i de forårsskønne omgivelser ved Vejlefjord. Hør de spændende fortællinger om Slottet i skoven og Træskohage Fyr. Der arrangeres to ens ture henholdsvis kl. 13.00 og 15.00.
Tid: Søndag den 28. april kl. 13.00 og kl. 15.00
Sted: Stouby Multihus
Pris: 20 kr.
Arrangører: Blå Flag- Hedenste kommune
 
Virksomhedsbesøg ved Høllsbergs Have
Arrangementsbeskrivelse:  Høllsbergs Have er en forholdsvis nystartet Øl- og Vinstue i Juelsminde. Brian Høllsberg sprang for et par år siden ud i restaurationslivet med bind for øjnene. Med en baggrund som korrespondent i Tysk og Engelsk var Brian bl.a. en eftertragtet vare og han blev ansat som efterskolelære på Hellebjerg idrætsefterskole. Efter 16 år på efterskolen var han 5 år i det private erhvervsliv og en dag måtte han være ”herre i eget hus” og lod sig udfordre af drømmen om at have sin egen Øl- og Vinstue.
Kom og hør den spændende historie om, hvordan Høllsbergs Have blev til, hvordan karrierelivet nogle gange kan ændre sig og mest af alt, kom og hør om en spændende virksomhed lige midt i hjertet af Juelsminde.
Værd at vide: Vi vil først høre det spændende oplæg ved Brian Høllsberg, her efter vil der blive serveret Tappas-buffet, som er inkluderet i prisen- drikkevarer er for egen regning. Der er plads til 37 deltager (først til mølle), der skal minimum være 20 deltagere for at arrangementet gennemføres.
Parkering: Vi anbefaler at du parkerer på havnen eller overfor campingpladsen
Tid: Onsdag den 1. maj kl 10.30 til ca 13.00
Sted: Høllsbergs Have, Odelsgade 13, 7130 Juelsminde
Pris: 200 kr.
Arrangører: Pensionisthøjskolen
Klik her for at læse mere om arrangementer i hele kommunen
 

Vandreholdet "over stok og sten"

10. april. Bjerrelide.
Beskrivelse: Turen er fra Bjerrearrest. Turen er i lidt bakket terræn men gode veje og stier at gå på.
Mødested: Bjerre arrest. Bjerrevej 353, Bjerre, 8783 Hornsyld
Guide: Kirsten Madsen

24. april. Bjørnsknude rundt
Beskrivelse: Turen går rundt om Bjørnsknude. Undervejs vil der være små sjove og oplysende historier om fortid og nutid. Vi går i meget varrieret bebyggelse og terræn- her under på stranden.
Mødested: Sønderstrand 1, Juelsminde, ved Grønbjerggård strand.
Tid: kl 10.00
Guide: Kurt og Hanne

8. maj. Hjarnø rundt
Beskrivelse: Ifølge aftale med Hjarnøfærgen, så sejler der en færge kl 9.40 og der efter kommer vi med færgen. Pris 25 kr. tur/retur
Mødested: Snaptun havn, Havnevej 20, Snaptun, 7130 Juelsminde
Tid: kl 10.00
Guide: Kirsten Madsen

22. maj. Gudenås udspring
Beskrivelse: Vi mødes ved Gudenåens udspring og går til Skjernåens udspring. Vi kommer forbi de gamle svømmebassiner.
Mødested: Vandskellet 8, Tinnet, 7173 Vonge
Tid: kl 10.00
Guide: Gerda Volkmann

5. juni
Ingen gåtur grundet grundlovsdag

19. juni. Øster Snede
Beskrivelse: Turen bliver planlagt efter vejrforholdene
Mødested: P-Plads, Lindvedvej 41, Øster Snede, 8723 Løsning
Tid: kl 10.00
Guide: Ellen Jepsen
 
EKSTRA Vandretur
26. juni Grejsdalen, Vejle
Beskrivelse: Dagens tur går gennem den smukke natur i Grejsdalen. Vi gør ophold i sundhedsskoven og på den nye gangbro over Grejs Å. Vores guide vil fortælle lidt om Grejsdalens historie, Grejs Å og hvordan store vandmængder presser Vejle centrum. Gåturen er på skovstier, en smule kuperet terræn og med mulighed for en storslået udsigt over Vejle.
Mødested: Ny Hornstrupvej/A.C. Møllersvej. Lige før viadukten er der en lille holdeplads på venstre side.
Tid: kl 10.00
Guide: Klaus Bank


Sommerferie.
Opstart igen 7. august

Er der spørgsmål vedr. vandreturene er du velkommen til at kontakte tovholder Kirsten Madsen på tlf.: 2968 2290
De nye mødesteder for efteråret udkommer i nyhedsmail. Er der aflysninger med kort varsel, vil disse fremgå af hjemmesiden under nyheder og på Facebook via brugerrådets facebookgruppe: Pensionisthøjskolen Hedensted kommune.
 
 
Det var alt for denne gang og jeg vil glæde mig til at se Jer alle der ude til foredrag, virksomhedsbesøg og på rejser og udflugter. 
 
Venlig hilsen
 
Annabel Hillestrøm Bækkegaard
Leder af pensionisthøjskolen 
 
Kultur og Fritid
annabel.hillestrom@hedensted.dk
M:+45 23 80 98 37