Hej lokalt aktive medborgere
Hvordan er transportmulighederne i jeres lokalsamfund?
Er der gode lokale transportmuligheder så folk uden egen bil har adgang til tog- og busforbindelser?
Hvordan er mulighederne for transport til f.eks. kulturinstitutioner og nærmeste større by for unge mennesker og ældre uden egen bil?
Måske ikke for gode?
Vi oplever desværre at lokal mobilitet ofte er et problem for mange mennesker i vores landsbyer – Men der er ikke udsigt til flere penge til flere busser, hverken i kommunekassen eller regionalt – Så vi må selv tage stafetten lokalt for at forbedre forholdene.
Derfor dette “Call to action”
I et samarbejde mellem Hedensted Kommune og Det Fælles Landdistriktsråd vil vi gerne hjælpe med en udvikling af af bedre løsninger. Men det er de enkelte lokalsamfund som må tage initiativet.
I samarbejdsgruppen vil vi gerne opfordre alle lokalsamfund til at overveje hvilke løsninger der kan være relevant.
- Kan Flextur bruges i højere grad
– og hvordan indrettes det nærmeste ”knudepunkt” så det fungerer bedst.
- Kan samkørselsordninger, Nabogo, delebiler eller lignende bruges i større udstrækning
– og hvad kræver det i så fald.
- I andre kommuner er der gjort forsøg med faste blaffer-stoppesteder med gode resultater. Er det et forsøg værd hos jer.
- Er det relevant at overveje lokale låne-elcykler.
- Er der basis for lokale uformelle Uber-løsninger.
- Skal der ske forbedringer ved det lokale stoppe sted
– eller er der basis for et etablere et større fælles mødested i landsbyen, som både kan have en social funktion og samtidig være opsamlingssted for lokale transportløsninger.
Vi vil opfordre til at lokalt aktive folk, på kryds og tværs af foreninger og aldersgrupper, finder sammen og overvejer hvilke behov der er i landsbyen og hvilke muligheder der kan tænkes for at finde løsninger. Vi vil meget gerne bistå med råd og vejledning – og økonomisk projektstøtte hvis det er relevant.
Vi inviterer til fælles inspirationsmøder i maj måned for at udveksle tanker og ideer til lokale forbedringer. Se vedhæftede invitation. Kom med jeres overvejelser – vi bakker op.
Venlig hilsen
"Det Fælles Landdistriktsråd"
Deltag i udvikling af mobiliteten i dit lokalområde
Kan et stoppested være et samlingssted? Trænger landsbyens busskur til en overhaling? Er du nysgerrig og vil vide mere om knudepunkter? Kom til idémøde i Tørring, Hedensted eller Juelsminde og brug en aften på at forbedre mobiliteten i dit lokalområde Alle er velkomne!
Vi holder idémøder her: Juelsminde Rådhus Mandag 1 3. maj kl. 19-21
Hedensted Rådhus Torsdag 1 6. maj kl. 19-21
Administrationshus Tørring Torsdag 23. maj kl. 19-21
Tilmelding med navn, lokalområde, telefonnummer, antal deltagere og hvilket arbejdsmøde I vælger til christina.m.jensen@hedensted.dk senest 6. maj.
|