Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
         
     
December 2024

Kære læser

Så blev det december og ih hvor har vi glædet os til at skrive dette nyhedsbrev. Vi har knoklet de sidste mange måneder for at nå i mål med programmet for 2025. I 2025 kan vi igen tilbyde mange spændende hold rundt i kommunen og 14 + 1 rejser... ja hvorfor skrives der ikke bare 15 rejser? Det må du læse længere nede under rejser og ture 2025.
Det fysiske program er i skrivende stund ved at blive pakket og bliver over den næste tid fordelt rundt i kommunen. I 2025 er der sket nyt med programmet og hjemmesiden- det kan i læse mere om under nyt fra Brugerrådet.
 
I dette nyhedsbrev kan I se frem til spændende arrangementer og nyttige informationer- særligt om opstart af det hele i 2025. Vi håber, at I vil finde indholdet både interessant og motiverende, og at det vil bidrage til at styrke vores fællesskab 2025.

Må december blive en tid med glæde og samvær! 
 
I denne nyhedsmail kan du læse om:
- Nyt fra brugerrådet
- Højskolemøder 2025
- Rejser og ture 2025
- Opstart af hold 2025
- Arrangementer 2025
- Vandreholdet "Over Stok og Sten"- nye datoer for 2025
 
Du ønskes god læselyst med dette nyhedsbrev. 
 

Nyt fra Brugerrådet

Her I december hjælper Brugerrådet med at fordele alle programmer rundt i kommunen, så de hurtigt kan komme ud til Jer alle. Der bliver sendt et nyhedsbrev ud, når alle programmer er fordelt, og i det kan i også læse hvor i kan finde programmet i Jeres lokalområde.
Programmet har fået et nyt layout for 2025. Hedensted Kommune introducerer et nyt grafisk layout og vi er nogen af de første der får det på vores materiale- det er vi meget stolte af. Pensionisthøjskolens program er ved at være ret omfattende og programmet blev derfor ret tykt. I 2025 præsenterer vi et layout i A4 format og dermed øger vi læsevenligheden. Vi håber at I bliver glade for det nye format samt indholdet.
Hjemmesiden har også ændret sig lidt det sidste halve år. Først fik vi en ny udbyder og siden har vi fået "ryddet lidt op". Førhen var Højskolemøderne under en fane og andre aktiviteter rundt i kommunen under en anden. det er der nu lavet om på. Nu er der én indgang til Højskolemøder og events. Vi håber på at det kan øge og støtte opmærksomheden for begge områder. 
 
Vigtige datoer:
8. januar : Rejseorienteringsdag kl. 13.30 i Kirkecentret, Hedensted
9. januar : Rejsetilmelding fra kl 9.00- online via phs.hedensted.dk eller lokalt
2. april : Valg tilBrugerrådet kl 14.00 i Administrationshuset, Tørring
 
Brugerrådet ønsker alle vores brugere en glædelig jul og et godt nytår.
 

Højskolemøder

Husk at du nemt kan tilmelde dig Højskolemøderne i Hedensted via linket her nedenfor. Det er altid en god ide, at melde sig til, så vi ved hvor mange vi skal købe kage til. OBS tilmeldingsfristen er mandag kl 12.00.
Tilmelding: Du kan booke din billet via linket her nedenfor eller ringe til Annabel- gerne mandag før kl 9.00 på tlf: 23809837
Tid: Møderne er fra 14.00 til ca 16.30.
Sted: Kirkecentret, Kirkegade 15, 8722 Hedensted
 
Programmet for foråret 2025:
 
22. Januar Kunsten at holde de unge ud, ved Karin Flensborg
 
 Kunsten at holde de unge ud Karin Flensborg er en frisk og humoristisk fortæller og skattet foredragsholder. Når Karin Flensborg holder sine foredrag, er det en blanding af oplæsning og skuespil. Hun tryllebinder og har en formidabel evne til at formidle sit budskab med en uafbrudt ordstrøm uden ’øh pauser’. Hun bruger sjældent manuskript og drager tilhørerne ind, når hun billedligt beskriver. Karin Flensborg kan om nogen fortælle, så enhver kan forstå og se historien for sig. I sin fortællekunst inddrager Karin Flensborg myter og eventyr, Andersen og Blixen - alt set i nutidsoptik og humorens troldspejl. Kunsten at holde de unge ud. - Det er noget af en byrde for os ældre at slæbe rundt på de unge. Skal vi bare finde os i det? Eller hvad stiller vi op? Seniorpolitik! Tredje halvleg! Ældrebyrde! – Hvad bilder de sig ind? En fornøjelig blanding af foredrag og fortælling om generationsforskelle og hvad deraf følger.
 
________________________________________________________________________   
 
5. Februar Enke på Harley, ved Esther Jensen
 
Esther Jensen, blev for 19 år siden enke og hun syntes i en alder af 55 år at være for ung til at sætte sig hen som enkefru Jensen og søgte derfor nye udfordringer i livet. Hun besluttede sig til at tage kørekort til motorcykel og har gennem de sidste 18 år kørt 295.000 km på motorcykel i 62 lande på 6 kontinenter, herudover i 19 stater på 5 forskellige rejser rundt i USA. Hun vil vise billeder og fortælle om disse ture samt om sit arbejde med SOS-Børnebyerne. Flere af turene er også gået til besøg i SOS børnebyer rundt i verden.
________________________________________________________________________  
 
19. Februar Røver historier, ved Tom Skovgaard

Foredraget ”Røverhistorier” præsenteres af Tom Skovgaard, en pensioneret kriminalassistent med 37 års erfaring fra Kriminalpolitiet i København, Odense og Vejle, samt 12 år i lokalpolitik. Foredraget tager deltagerne med på en rejse gennem virkelige begivenheder og oplevelser fra hans tid i politiet, hvor han deler fascinerende anekdoter og historier fra sin karriere. Tom lover en underholdende og tankevækkende oplevelse, hvor den røde tråd er den rene, skære sandhed. Deltagerne kan forvente en blanding af humor, alvor og åben dialog, hvilket skaber en interaktiv atmosfære. Der vil være rig mulighed for spørgsmål og kommentarer, hvilket gør det til en engagerende og sjov oplevelse for alle involverede. Samlet set er ”Røverhistorier” en chance for at få indblik i politiets arbejde og de ofte usædvanlige, men ægte historier, der følger med.

________________________________________________________________________  

5. Marts Lisbeths livshistorie, ved Lisbeth Jensen

Foredraget ”Lisbeths livshistorie” tager deltagerne med på en inspirerende rejse gennem Lisbeths liv, hvor hun deler sin personlige oplevelse af at overvinde udfordringer og kæmpe for de svage i samfundet. Med en baggrund præget af egne vanskeligheder fra opvæksten, har Lisbeth siden slutningen af firserne arbejdet aktivt for at forbedre livsvilkårene for mennesker med særlige behov. Hun reflekterer over sit livs værk, hvor hun har været en central figur i flere initiativer, såsom Projekt Nord (startet i 1988), Cafe Amalie (1990) og ULF (1993), som hun var med til at udvikle fra en interesseforening til en landsforening, der nu har eksisteret i 30 år. ULF har opnået en unik status i Danmark, herunder støtte fra finansloven til driftsmidler. Lisbeths foredrag er ikke blot en fortælling om hendes liv, men også en kraftfuld opfordring til at give stemme til dem, der ofte bliver overset. Som nuværende æresformand for ULF fortsætter
hun med at dele sine meninger og stå fast ved sine værdier. Hendes styrke, viljestyrke og engagement skinner igennem i fortællingen, hvilket motiverer deltagerne til at overveje, hvordan de også kan bidrage til at gøre en forskel i deres samfund. Foredraget lover at være en rørende og oplysende oplevelse, fyldt med både indsigt og inspiration.

________________________________________________________________________  

Onsdag den 19. marts Den sten i skoen, ved Louise Hesner Brandstrup

Med humor og rundede kanter dykker vi ned i skoen og ser på, om vi skal fjerne den sten én gang for alle. Gammelt nag, berettiget vrede, arvestrid
og genstridige tanker. Er tilgivelse noget pladder? Og kan vi virkelig leve et lystfyldt liv med uløste problemer i bagagen?Ja, for filan!

 

Klik her for at læse mere om eller tilmelde dig højskolemøderne
 

Rejser 2025

Alle rejser og ture for 2025 kan nu ses på vores hjemmeside. I det fysiske program er der 14 rejser/ture, men her nedenfor er der 15. Årsagen er den, at vi i sidste øjeblik fik en meget eftertragtet tur til Sprogø. Vi har arbejdet meget på at få denne tur med, så vi håber meget på at I vil synes om den- og alle de andre :-) Hvis en tur af tekniske årsager skal udbydes før vores programudgivelse og rejseorienteringsdagen, så vil de fremgå her nedenfor. Ind til videre drejer det sig om turene til Polen og Island- Booking til højskoleopholdet åbner allerede 16. december 2024.
 
  • Polen- velværetur 17. februar til 21. februar 2025- tilmeldingen er åben
  • Odense Sommerrevy 10. til 11. maj 2025
  • Island- 16. maj til 23. maj 2025- tilmeldingen er åben
  • VLTJ og B&O museet 4. juni 2025
  • Oplev Sydsjælland- Karrebæksminde 11. til 13. juni 2025
  • Viskum snaps og Fussingø Slot 17. juni 2025
  • Mariager- Sejltur på Mariager fjord og veterantog til Handest 7. august 2025
  • Højskoleophold på Bornholms Højskole 10. til 16. august 2025 OBS tilmelding åbner 16. december 2024
  • Læsø og Nordjylland 20. til 21. august 2025
  • Kend din kommune- Alpacaer, erhvervsskole og museum 25. august 2025
  • Ærø og Sydfyn 5. til 7. september 2025
  • Malta- Kultur, natur og middelhavets smage 11. til 18. september 2025
  • Sylt 24. september 2025
  • Sprogø 3. november 2025
  • Juletur til Krusmølle 28. november 2025
Du kan læse mere om tilmelding til rejser og ture i kataloget på side
25 eller på hjemmesiden. Eller kontakt Annabel på 2380 9837
 
Ønsker du at tilmelde dig en af vore ture eller rejser kan du gøre det via linket her nedenfor.
 
Klik her for at læse mere om vores rejser og udflugter
 

Opstart af hold 2025

I 2025 udbyder Pensionisthøjskolen igen aktiviteter på hold, i samarbejde med lokale foreninger og organisationer. Tilmelding og betaling foregår for nogen hold via vores hjemmeside eller kontant/ MobilePay ved opstart.
Der kan forekomme ændringer i dato og pris- dette meddeles på de enkelte hold.
 
Hedensted
Seniorgymnastik mix 6. januar kl.9.40 - pris 300 kr.
Seniordans start 9. januar kl. 14.00 - pris 250 kr.
Syng sammen 16. januar kl. 9.30 - pris 150 kr.
 
Juelsminde
Syng sammen 6. januar kl. 9.30 -  pris 75 kr.
Seniordans 13. januar kl. 14.00 - pris 75 kr.
 
Tørring
Idræt i dagtimerne 7. januar kl. 10.00 - pris 400 kr.
Syng sammen 9. januar kl. 9.00 til 11.00 - pris 200 kr.
OBS forkert tidspunkt i programmet. Vi er flyttet ned i Administrationshuset- læs mere i programmet eller på hjemmesiden
 
Klik her for at læse mere om eller tilmelde dig hold
 

Arrangementer

Virksomhedsbesøg- LV Forsyningsservice
Beskrivelse: Hos LV Forsyningsservice vil vi gerne byde jer velkommen til en rundvisning på vores anlæg, værker og i vores administrationsbygning, hvor det hele startede. Vi åbner op for en spændende rundvisning, hvor du kan blive klogere på historien om fjernvarme, hvordan fjernvarmen virker, se vores produktionsanlæg og meget mere. Besøget tager ca. 3 timer inkl. morgenmad. I vil blive vist rundt af vores direktør og vores driftsleder, som til daglig arbejder med vand og varme. Der er plads til max 24 personer.
Tid: Fredag den 24. januar kl 9.00 til 12.00
Sted: Fassanvej 2, 8723 Løsning
Arrangører: Pensionisthøjskolen
________________________________________________________________________  
 
Foredrag "DDR- det der var"
Værd at vide: I sit foredrag deler Michael Ecke sine personlige oplevelser fra opvæksten i DDR, set gennem et barns og ungt menneskes øjne. Født og opvokset i Dresden, giver han et indblik i, hvordan livet i det tidligere Østtyskland påvirkede hverdagen. Gennem egne erfaringer beskriver Michael, hvordan det socialistiske system satte sit præg på både skolegangen og ungdomsårene, samt hvordan det var at vokse op i en familie, der ikke delte regimets ideologi. Foredraget giver et ærligt og personligt perspektiv på livet i DDR og de udfordringer, det medførte for en ung generation med kritisk tankegang.
Tid: Mandag den 10. marts 2025, kl 14.00
sted: Rårup skole, festsalen, Kirkedalsvej 64, 7130 Juelsminde
Pris: 80 kr. pr. person inkl. kaffe/te og kage
Arrangører: Pensionisthøjskolen og Fællesskaber
 
 ________________________________________________________________________  
Forårskoncert med Bomles venner
Værd at vide:  Bomles venner er et meget kendt kopiband, især for at kunne spille og lyde som Bamses Venner. Bomles Venner er meget kendte og meget anerkendte. Har optrådt til Open Air og på festivaller over hele landet. De leverer en autentisk lyd som var de ”Bamses Venner.” 
Tid: Søndag den 6. april 2025 kl. 14.00 til 16.00
sted: Juelsminde Hallerne, Tofteskovvej 12, 7130 Juelsminde
Pris: 195 kr. pr. person inkl. kaffe/te og kage
Arrangører: Pensionisthøjskolen og Ældre Sagen Juelsminde
 
Klik her for at læse mere om arrangementer i hele kommunen
 

Vandreholdet "over stok og sten"

 
 
Der er ikke gåture i december- vi glæder os til at se jer alle igen den 15. januar 2025
 
15. januar Borre Knob 
Beskrivelse: 
Mødested: Søborgvej 20, Juelsminde
Guide: Kirsten Madsen
 
29. januar Juelsminde
Beskrivelse: Turen går fra Juelsminde Hallerne og videre ad stierne forbi Hellebjerg Mølle, gennem skoven til Bugten og retur.
Mødested: Juelsminde Hallerne, Tofteskovvej 12, 7130 Juelsminde
Guide: Kirsten Madsen 
  
Datoer for 2025: 
Forår:15/1, 29/1, 12/2, 26/2, 12/3, 26/3, 9/4, 23/4, 7/5,  21/5, 4/6, 18/6,
Efterår: 6/8 20/8 3/9 17/9 1/10 15/10 29/10 12/11 26/11 

Er der spørgsmål vedr. vandreturene er du velkommen til at kontakte tovholder Kirsten Madsen på tlf.: 2968 2290
De nye mødesteder for vinteren og foråret udkommer i nyhedsmail. Er der aflysninger med kort varsel, vil disse fremgå af hjemmesiden under nyheder og på Facebook via brugerrådets facebookgruppe: Pensionisthøjskolen Hedensted kommune.
 
 
Vi håber, at dette nyhedsbrev har inspireret jer til at deltage i vores kommende arrangementer og aktiviteter. Sammen skaber vi et livligt og engageret fællesskab, hvor vi kan dele viden, oplevelser og glæde. Husk, at vi altid er åbne for forslag og idéer, så vi kan gøre vores tilbud endnu bedre.

Tak for jeres engagement og deltagelse! Vi ser frem til at mødes i de kommende uger ved diverse afslutninger og til 2025 hvor vi kan dele mange flere oplevelser sammen.
I ønskes alle en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.
 
Venlig hilsen
 
Annabel Hillestrøm Bækkegaard
Leder af pensionisthøjskolen 
 
Kultur og Fritid
annabel.hillestrom@hedensted.dk
M:+45 23 80 98 37