|
|
|
|
|
|
 |
|
 |
|
 |
Marts og foråret er over os og vi kan takke februar for de oplevelser vi fik der.
Vi har afviklet to gode foredrag med fulde huse- det vaar nogle dejlige eftermiddage vi havde sammen der. Årets første tur blev også afviklet her i februar- turen gik til Polen og alle var klar til at tage afsted igen med det samme ;-)
Vi nyder at kunne afvikle turene for Jer, hvor vi oplever stor glæde bladt deltagerene. Nogle er med for første gang og føler sig usikre på den ene eller anden måde, men fællesskabet griber og viser sin styrke på såden en tur- det er jeg umådelig stolt over at være vidne til, gang på gang. Tak til Jer alle for at være "medspillere".
Marts står for døren med gode foredrag- både de planlagte Højskolemøder i Hedensted, men også foredraget i Rårup med Michael Ecke om "DDR- det der var" mandag den 10. marts samt ekstra foredraget med Rasmus Kragh "Alene til sydpolen" onsdag den 12. marts - læs mere om foredragene nedenfor.
I dette nyhedsbrev kan I se frem til spændende arrangementer og nyttige informationer. Vi håber, at I vil finde indholdet både interessant og motiverende, og at det vil bidrage til at styrke vores fællesskab.
I denne nyhedsmail kan du læse om:
- Nyt fra brugerrådet
- Højskolemøder 2025
- Rejser og ture 2025
- Arrangementer 2025
- Vandreholdet "Over Stok og Sten"- nye datoer
Du ønskes god læselyst med dette nyhedsbrev.
|
|
|
|
 |
|
 |
Nyt fra Brugerrådet
|
 |
Det går rigtig godt med salget af turene. Turen til VLTJ og B & O samt turen til Mariager fjord er der indsat ekstra busser på. Er der venteliste på én af de ture du ønsker at deltage på, så tilmeld dig endelig, så laves der enten en ny afgang, eller indsættes en ekstra bus, hvor det er muligt.- læs mere om det nedenfor i afsnittet om rejser og ture.
Her i marts tager nogle af Brugerrådets medlemmer på inspirationstur mht. rejser næste år. På mødet den 7. marts begynder vi også allerede at kigge ind i programmet for 2026 samt får lavet spørgeskemaundersøgelsen til Jer, så I kan gøre jeres indflydelse gældende for vores nye program.
Pensionisthøjskolens brugerundersøgelse udkommer i marts og her vil vi bede Jer alle give jeres input, så vi får det bedste tilbud for kommunens seniorer. Spørgeskemaet kommer i en seperat mail.
Vigtige datoer:
10. marts: Foredrag om DDR og det der var- i Rårup
12. marts: EKSTRA foredrag med Rasmus Kragh "Alene til Sydpolen"
2. april: Valg til Brugerrådet kl 14.00 i Administrationshuset, Tørring
6. april: Koncert med Bomles venner i Juelsminde
|
|
|
|
 |
|
 |
Højskolemøder
|
 |
Husk at du nemt kan tilmelde dig Højskolemøderne i Hedensted via linket her nedenfor. Det er altid en god ide, at melde sig til, så vi ved hvor mange vi skal købe kage til. OBS tilmeldingsfristen er mandag kl 12.00. HUsk at melde afbud hvis du bliver forhindret- også gerne på dagen, det gør at der kan være plads til andre.
Tilmelding: Du kan booke din billet via linket her nedenfor eller ringe til Annabel- gerne mandag før kl 9.00 på tlf: 23809837
Tid: Møderne er fra 14.00 til ca 16.30.
Sted: Kirkecentret, Kirkegade 15, 8722 Hedensted
Programmet for foråret 2025:
5. Marts Lisbeths livshistorie, ved Lisbeth Jensen
Foredraget ”Lisbeths livshistorie” tager deltagerne med på en inspirerende rejse gennem Lisbeths liv, hvor hun deler sin personlige oplevelse af at overvinde udfordringer og kæmpe for de svage i samfundet. Med en baggrund præget af egne vanskeligheder fra opvæksten, har Lisbeth siden slutningen af firserne arbejdet aktivt for at forbedre livsvilkårene for mennesker med særlige behov. Hun reflekterer over sit livs værk, hvor hun har været en central figur i flere initiativer, såsom Projekt Nord (startet i 1988), Cafe Amalie (1990) og ULF (1993), som hun var med til at udvikle fra en interesseforening til en landsforening, der nu har eksisteret i 30 år. ULF har opnået en unik status i Danmark, herunder støtte fra finansloven til driftsmidler. Lisbeths foredrag er ikke blot en fortælling om hendes liv, men også en kraftfuld opfordring til at give stemme til dem, der ofte bliver overset. Som nuværende æresformand for ULF fortsætter hun med at dele sine meninger og stå fast ved sine værdier. Hendes styrke, viljestyrke og engagement skinner igennem i fortællingen, hvilket motiverer deltagerne til at overveje, hvordan de også kan bidrage til at gøre en forskel i deres samfund. Foredraget lover at være en rørende og oplysende oplevelse, fyldt med både indsigt og inspiration.
________________________________________________________________________
Onsdag den 19. marts Den sten i skoen, ved Louise Hesner Brandstrup
Med humor og rundede kanter dykker vi ned i skoen og ser på, om vi skal fjerne den sten én gang for alle. Gammelt nag, berettiget vrede, arvestrid og genstridige tanker. Er tilgivelse noget pladder? Og kan vi virkelig leve et lystfyldt liv med uløste problemer i bagagen?Ja, for filan!
|
|
|
|
 |
|
 |
Rejser 2025
|
 |
Her nedenfor er en status på vores rejser og ture 2025. Overvejer du at deltage på en rejse, kan du tilmelde dig via linket her nedenfor eller kontakte Annabel.
- Island- 16. maj til 23. maj 2025- Der kan efterspørges på pladser
- VLTJ og B&O museet 4. juni 2025 Vi kører to busser fra kommunen samme dag, der er venteliste på begge busser.
- Oplev Sydsjælland- Karrebæksminde 11. til 13. juni 2025 ledeige pladser
- Viskum snaps og Fussingø Slot 17. juni 2025
- Mariager- Sejltur på Mariager fjord og veterantog til Handest 7. august 2025 Vi kører to busser fra kommunen samme dag, der er venteliste på begge busser
- Højskoleophold på Bornholms Højskole 10. til 16. august 2025 UDSOLGT
- Læsø og Nordjylland 20. til 21. august 2025 ledeige pladser
- Kend din kommune- Alpacaer, erhvervsskole og museum 25. august 2025 få ledige pladser
- Ærø og Sydfyn 5. til 7. september 2025 ledeige pladser
- Malta- Kultur, natur og middelhavets smage 11. til 18. september 2025
- Sylt 24. september 2025 venteliste, meld dig endelig på ventelisten så vi kan få oprettet en ekstra afgang :-)
- Sprogø 3. november 2025 Vi arbejder på en ekstra afgang, så meld dig endelig på ventelisten.
- Juletur til Krusmølle 28. november 2025 Få ledige pladser
Du kan læse mere om tilmelding til rejser og ture i kataloget på side
25 eller på hjemmesiden. Eller kontakt Annabel på 2380 9837
Ønsker du at tilmelde dig en af vore ture eller rejser kan du gøre det via linket her nedenfor.
|
|
|
|
 |
|
 |
Arrangementer
|
 |
Foredrag "DDR- det der var"
Værd at vide: I sit foredrag deler Michael Ecke sine personlige oplevelser fra opvæksten i DDR, set gennem et barns og ungt menneskes øjne. Født og opvokset i Dresden, giver han et indblik i, hvordan livet i det tidligere Østtyskland påvirkede hverdagen. Gennem egne erfaringer beskriver Michael, hvordan det socialistiske system satte sit præg på både skolegangen og ungdomsårene, samt hvordan det var at vokse op i en familie, der ikke delte regimets ideologi. Foredraget giver et ærligt og personligt perspektiv på livet i DDR og de udfordringer, det medførte for en ung generation med kritisk tankegang. Tid: Mandag den 10. marts 2025, kl 14.00
sted: Rårup skole, festsalen, Kirkedalsvej 64, 7130 Juelsminde
Pris: 80 kr. pr. person inkl. kaffe/te og kage
Arrangører: Pensionisthøjskolen og Fællesskaber
________________________________________________________________________
Foredrag "Rejsen til Sydpolen"
Værd at vide: Vi har endnu ikke modtaget beskrivelsen af foredraget, så snart dette haves, deles det på Facebook og hjemmesiden. Beskrivelsen vil også komme i tilmeldingslinket her nedenfor, så snart vi har det. Tid: Onsdag den 12. marts 2025, kl 14.00
sted: Hedensted Kirkecenter, Kirkegade 15, 8722 Hedensted
Pris: 80 kr. pr. person inkl. kaffe/te og kage
Arrangører: Pensionisthøjskolen
________________________________________________________________________
Forårskoncert med Bomles venner
Værd at vide: Bomles venner er et meget kendt kopiband, især for at kunne spille og lyde som Bamses Venner. Bomles Venner er meget kendte og meget anerkendte. Har optrådt til Open Air og på festivaller over hele landet. De leverer en autentisk lyd som var de ”Bamses Venner.” Tid: Søndag den 6. april 2025 kl. 14.00 til 16.00
sted: Juelsminde Hallerne, Tofteskovvej 12, 7130 Juelsminde
Pris: 195 kr. pr. person inkl. kaffe/te og kage
Arrangører: Pensionisthøjskolen og Ældre Sagen Juelsminde
|
|
|
|
 |
|
 |
Vandreholdet "over stok og sten"
|
Alle er velkommen på vores vandreture "Over stok og sten". Vi går ca 5-6 km pr gang. Terrænet kan variere fra tur til tur. Vi mødes altid kl 10.00 medmindre andet er angivet.
12. marts Ørum
Beskrivelse: Turen går gennem skoven, videre langs åen og omkring grusgraven
Mødested: Ørum kirke, Kirkebuen 2, Daugård
Guide: Kirsten Madsen
26. marts Dyrehaven i Vejle
Beskrivelse: Turen går langs Strandvejen, videre under viadukten og op i dyrehaven, turen slutter med en gåtur omkring Skyttehuset.
Mødested: Ved albuens parkeringsplads, Tirsbæk Strandvej 22,7100 Vejle
Guide: Inger Hansen
9. april Urlev ca 6 km
Mødested: Urlev kirke, Præstebrovej 12, 8722 Hedensted
Guide: Kaj
23. april Området omkring As, ved Juelsminde ca 5 km
Beskrivelse: Vi mødes ved As forsamlingshus, hvor fra vi går ad Birkemosevej til As høj. Vi går videre mod As kær, ad Nøttrupvej til Isager Mejeri og Brugsen, forbi As friskole.
Mødested: As forsamlingshus, Birkemosevej 1, 7130 Juelsminde
Guide: Marianne Hansen
Datoer for 2025:
Forår: 7/5, 21/5, 4/6, 18/6,
Efterår: 6/8 20/8 3/9 17/9 1/10 15/10 29/10 12/11 26/11
Er der spørgsmål vedr. vandreturene er du velkommen til at kontakte tovholder Kirsten Madsen på tlf.: 2968 2290De nye mødesteder for foråret og sommeren udkommer i nyhedsmail. Er der aflysninger med kort varsel, vil disse fremgå af hjemmesiden under nyheder og på Facebook via brugerrådets facebookgruppe: Pensionisthøjskolen Hedensted kommune.
|
|
|
|
 |
|
 |
Vi håber, at dette nyhedsbrev har inspireret Jer til at deltage i vores kommende arrangementer og aktiviteter. Sammen skaber vi et livligt og engageret fællesskab, hvor vi kan dele viden, oplevelser og glæde. Husk, at vi altid er åbne for forslag og idéer, så vi kan gøre vores tilbud endnu bedre.
Tak for jeres engagement og deltagelse! Vi ser frem til at mødes i de kommende uger på hold, højskolemøder og øvrige arrangementer, hvor vi kan dele mange flere oplevelser sammen.
Venlig hilsen
Annabel Hillestrøm Bækkegaard
Leder af pensionisthøjskolen
Kultur og Fritid
annabel.hillestrom@hedensted.dk
M:+45 23 80 98 37
|
|
|
|
 |
|
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|