Se e-mailen i din browser
 
 
Juni 2025
 
 

Kære læser

 
 
Sommeren står for døren, og juni bringer lyse dage, varme smil og masser af aktiviteter her i Pensionisthøjskolen. Vi glæder os over endnu en måned fyldt med fællesskab, inspiration og gode oplevelser – både indendørs og under åben himmel.
 
I maj fik vi afviklet vores tur til Island. Turen var helt fantastisk og alle kom hjem med mange nye kulturelle oplevelser i rygsækken og der opstod nye venskaber på tværs af kommunen. 

I dette nyhedsbrev kan du læse om kommende arrangementer, sæsonens højdepunkter, og få et tilbageblik på de dejlige stunder, vi har delt. Vi har også spændende nyheder om efterårets program, som vi allerede nu ser frem til.

Sæt dig godt til rette med en kop kaffe og få det fulde overblik over, hvad juni har at byde på her hos os.
 
trædrejer med tilskuere
Billedet er taget mellem den Amerikanske og Europæiske kontinentalplade i Island
 

I dette nyhedsbrev kan du læse om:

  • Nyt fra Brugerrådet
  • Vigtige datoer
  • Rejser og ture 2025
  • Arrangementer 2025
    • Midlertidig tilmelding ved arrangementer
    • Indvielse af Ringvej Øst
    • Strandkørestol
    • Syng sammen på havnen
    • Palsgaard sommerspil- 9 to 5
    • Foredrag om livskvalitet i den sidste tid
  • Vandreholdet "Over Stok og Sten"- nye datoer
Du ønskes god læselyst med dette nyhedsbrev
 
 

Nyt fra Brugerrådet

Lige nu arbejder vi i Brugerrådet på at sammensætte et godt program for 2026. Der skal allerede nu tages vigtige beslutninger vedr. næste års højskoleophold, rejser og udflugter. Vi tror på at vi alle, allerede nu kan begynde at glæde os.
Nogle af rejserne vil der blive en tidlig tilmelding på, som åbnes i oktober- mere om det i nyhedsbrevet efter sommerferien.
 
I maj deltog Pensionisthøjskolen i Seniorrådets Åbent Hus arrangement. Det var dejligt at der kom så mange forbi og hilste på os- nye som gamle brugere :-) 
 
Gruppebillede af brugerrådet
 
På Pensionisthøjskolens hjemmeside kan du finde kontaktoplysninger på Brugerrådets medlemmer og suppleanter. 
 
 

Vigtige datoer

  • Den 6. juni: Indvielse af Ringvej Øst kl. 14.00 til 16.00
  • Den 30 juni: Sang på havnen kl.20.05 til 21.30
  • Den 21 juli: Sang på havnen kl.20.05 til 21.30
  • Den 15. september kl.19.00 til 21.00: Foredrag om livskvalitet i den sidste tid- Hedensted Bibliotek
  • Den 29. september kl. 14.00 til 16.00: Foredrag om livskvalitet i den sidste tid- Juelsminde Rådhus
  • Den 1. oktober kl. 14.00 til 16.00: Foredrag om livskvalitet i den sidste tid- Administrationshuset i Tørring
 
Billederne er fra Hallgrimskirkja og geyser ved Strokkur- tur til Island maj 2025.
 
 

Rejser 2025

Her nedenfor er en status på vores rejser og ture 2025. Overvejer du at deltage på en rejse, kan du tilmelde dig via linket her nedenfor eller kontakte Annabel.
 
Du kan læse mere om tilmelding til rejser og ture i kataloget på side 25 eller på hjemmesiden. Har du uddybende spørgsmål eller brug for hjælp er du altid velkommen til at kontakte Annabel på tlf.: 23 80 98 37
 
Rådhuset i Kolobretzg med lysbillede
Ved Thingvellir- her blev det første islandske parlament dannet.
 
  • Oplev Sydsjælland- Karrebæksminde:
    Den 11. juni til den 13. juni 2025 - ledige pladser

  • Viskum snaps og Fussingø Slot:
    Den 17. juni 2025- kort venteliste

  • Mariager- Sejltur på Mariager fjord og veterantog til Handest:
    Den 7. august 2025
    Vi kører to busser fra kommunen samme dag, der er venteliste på begge busser

  • Højskoleophold på Bornholms Højskole:
    Den 10. til den 16. august 2025 - UDSOLGT- der er venteliste

  • Læsø og Nordjylland:
    Den 20. august til den 21. august 2025 - ledige pladser

  • Kend din kommune- Alpacaer, erhvervsskole og museum:
    Den 25. august 2025 - udsolgt- kort venteliste

  • Ærø og Sydfyn:
    Den 5. september til den 7. september 2025 - ledige pladser

  • Malta- Kultur, natur og middelhavets smage:
    AFLYST

  • Bremen- EKSTRA TUR- Bryggeribesøg, Virksomhedsbesøg hos Mercedes og smuttur til Hamborg
    Den 8. til den 11. september 2025 - ledige pladser
  • Sylt:
    Den 24. september 2025 - UDSOLGT
  • Sylt
    Den 25. September 2025 - EKSTRA tur ledige pladser
  • Sprogø:
    Den 3. november 2025 - Vi arbejder på en ekstra afgang, så meld dig endelig på ventelisten.

  • Juletur til Krusmølle:
    Den 28. november 2025 - UDSOLGT, der er venteliste

Ønsker du at tilmelde dig en af vore ture eller rejser kan du gøre det via linket her nedenfor.
 
Klik her for at læse mere om vores rejser og udflugter
 

Arrangementer

 

Tilmelding til arrangementer

Samarbejdsaftalen om kommunens tilmeldingssystem er opsagt og i skrivende stund er vi ved at finde en ny udbyder. Rent praktisk betyder det, at man hen over sommeren ikke kan melde sig til Højskolemøder og andre arrangementer i efteråret, via hjemmesiden. Er der noget man ønsker at tilmelde sig i den mellemliggende periode kan man enten sende sin tilmelding til annabel.hillestrom@hedensted.dk eller ringe til Annabel på tlf.: 23 80 98 37. HUSK at oplyse bestiller navn, adresse, telefon nummer, e-mailadresse, antal man ønsker at tilmelde samt arrangement.  Vi vil gøre alt for at den kommende periode bliver så gnidningsfri som mulig. Deltagere der har tilmeldt sig arrangementer skal ikke foretage sig noget.
 
 

Indvielse af Ringvej Øst

Nu åbner den nye ringvej i Hedensted og det skal da fejres!
Vi byder på et par festlige timer med koncert, aktiviteter for alle samt mulighed for at gå, løbe, cykle eller rulle på den nye vej, inden trafikken slippes løs.
Det hele starter kl. 14.00 ved den nye rundkørsel øst for Lille Dalby Bakker på Dalbyvej i Hedensted. Her holder borgmester Ole Vind og udvalgsformand Ove Kjærskov Nielsen tale hvorefter vejen åbnes officielt.
Der er mange aktiviteter for børn og voksne i området omkring rundkørslen og ringvejen frem til kl. 16.00
 
Oplev bl.a.:
⭐️ Børnerock-koncert med Lummer Stue
⭐️ Børneløb med diplom til alle deltagere
⭐️ Hør om arkæologiske fund fra Vejle Museerne
⭐️ Skattejagt med metaldetektor
⭐️ Lav et fælles kunstværk med kridt på vejen
⭐️ Juelsminde Garden spiller op til march
⭐️ Sjove havespil
⭐️ Grillpølser fra Cafe Cozy
⭐️ Kage til de lækkersultne
Det er gratis, og der er ingen tilmelding. Bare mød op, og tag gerne hele familien med.
Ses vi?
 
 

NYT- Strandkørestol i Juelsminde

 
Nyd en dag på Storstranden i Juelsminde med familie og venner
– også selvom du er dårligt gående
 
Sol, sand og en frisk dukkert i bølgerne. En tur på stranden er noget helt særligt og skal være for alle. Derfor stiller Hedensted Kommune en strandkørestol til rådighed til dig, der ellers ville have svært ved at nyde strandlivet sammen med familie og venner, uanset om du er barn eller voksen. Med hjælp fra en ledsager kan du blive kørt hen over sandet og ud i bølgerne, hvor kørestolen flyder stabilt og giver en tryg oplevelse i vandet.
 
Sådan låner du strandkørestolen på Storstranden i Juelsminde:
📅 Periode: 28. juni – 22. august.
🕙 Tidspunkt: Kl. 10.00 – 17.00.
📍 Udlevering af nøgle: Juelsminde Fisk.
📦 Afhentning af kørestolen: Kajakklubbens lagerbygning ved Juelsminde Sejlklub.
📌 Bemærk: Udlån sker efter først til mølle-princippet og kan ikke reserveres på forhånd. Der er livreddere på stranden, men brug af strandkørestolen sker på eget ansvar.
 
Læs mere om strandkørestolen her
 

Syng sammen på havnen

Billedet er taget ved syng sammen på havnen 2022
 
Beskrivelse: Hvert år i sommerferien gennemfører vi Sang på Havnen i Juelsminde. Der er ingen forplejning, men gratis adgang. Vi synger fra Højskolesangbogen og godt hjulpet af "Husorkesteret". Arrangementet er for alle, så tag gerne venner, familie og naboer med. Det foregår på Havnen, den vej hvor restauranter, iskiosk m.v. er at finde. Husk at medbringe en stol.
Mødested: På havnen ved Havnekontoret
Dato og tid: 30.06.2025 kl.20.05-21.30
                    og 21.07.2025 kl.20.05-20.05
Pris: Gratis
Udbydes af: Ældre Sagen Juelsminde og Pensionisthøjskolen
 

Palsgaard sommerspil - 9 to 5

 
Om forestillingen: 9 to 5 the musical er baseret på 80’er filmen af samme navn med musik af Dolly Parton. Musicalen handler om et venskab, der opstår imellem tre kvinder, der tager kontrol over det kontor, hvor de arbejder, og opdager, at der er intet, de kan gøre, selv i en mandsdomineret verden. Alle tre kvinder har hver deres problemer med chefen og er godt og grundig træt af den måde, kontoret bliver ledet på. De må tage affære, hvis tingene nogensinde skal ændre sig. Det er en humoristisk musical om venskab, hævntørst, kvindepower og ikke mindst kærlighed, tilført fantastisk musik med bl.a. superhittet ”9 to 5”.
 
Forestillingsdage 2025:
 
Torsdag den 31. juli kl. 20.00 Premiere
Fredag den 1. aug. kl. 20.00 Forestilling
Lørdag den 2. aug. kl. 20.00 Forestilling
Søndag den 3. aug. Ingen forestilling
Mandag den 4. aug. kl. 20.00 Forestilling
Tirsdag den 5. aug. kl. 20.00 Forestilling
Onsdag den 6. aug. kl. 20.00 Forestilling
Torsdag den 7. aug. kl. 20.00 Forestilling
Fredag den 8. aug. kl. 20.00 Forestilling
Lørdag den 9. aug. kl. 20.00 Forestilling
Søndag den 10. aug. kl. 15.00 Eftermiddagsforestilling
Mandag den 11. aug. Ingen forestilling
Tirsdag den 12. aug. kl. 20.00 Forestilling
Onsdag den 13. aug. kl. 20.00 Forestilling
Torsdag den 14. aug. kl. 20.00 Forestilling
 
 Billetpriser:    
  
Billettype    Normal pris
Voksen 295,-
Børn (5-11 år) 145,-
Unge (12-245 år) 220,-
Pensionister (67 år+) 270,-
Gruppe (min 10 pers.) 250,-
Handicapledsager 145,-
 
Køb dine billetter her
 

Foredrag om Livskvalitet i den sidste tid

Sabrina Westergaard Jensen, Ph.d.-studerende, Cand.cur., Sygeplejerske
 
Værd at vide:
Et oplæg om livsforlængede behandling, behandlingstestamente, fremtidsfuldmagt, generalfuldmagt og lindrende behandlingsmuligheder.
Dette oplæg giver indsigt i, hvilke overvejelser, man med fordel kan gøre sig i forhold til fremtidig pleje og behandling. Der bliver bl.a. talt om livsforlængende behandling, etiske spørgsmål og debatter, behandlingstestamente, fremtidsfuldmagt, generalfuldmagt, Patient rettigheder og mulighed forlindrende behandling. Deltagerne vil få viden om redskaber, der kan hjælpe med at sikre, at ønsker for pleje og behandling bliver respekteret.
Oplæget henvender sig til alle der ønsker at forberede sig på fremtidige beslutniner omkring pleje og behandling.
 
Forskning: Oplægget afholdes i forbindelse med et forskningsprojekt, og deltagerne vil blive inviteret til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse lige før oplægget, umiddelbart efter og tre måneder senere. Udfyldelse af spørgeskemaerne er fuldstændigt frivilligt og ikke et krav for at komme til oplægget. Oplægsholder Sabrina Westergaard Jensen er sygeplejerske og ph.d.-studerende. Hun forsker i, hvordan information om den sidste tid påvirker ældres overvejelser og initiativer vedrørende planlægning af deres sidste tid.  
 
OBS: samme foredrag afholdes på forskellige tidspunkter og forskellige lokaliteter

Tid: mandag den 15. september 2025 kl. 19.00 til 21.00
Sted: Hedensted BIbliotek, Østerbrogade 26 A, 8722 Hedensted
Pris: 
Tilmelding: Tilmeldingen åbner efter sommerferien, men sæt allerede nu kryds i din kalender
Arrangører: Pensionisthøjskolen og Fællesskaberne
 
Tid: mandag den 29. september 2025 kl. 14.00 til 16.00
Sted: Juelsminde Rådhus, Tofteskovvej 4, 7130 Juelsminde
Pris: 
Tilmelding: Tilmeldingen åbner efter sommerferien, men sæt allerede nu kryds i din kalender
Arrangører: Pensionisthøjskolen og Fællesskaberne
 
Tid: onsdag den 1. oktober 2025 kl. 14.00 til 16.00
Sted: Administrationshuset, Stationsparken 1, 7160 Tørring.
Pris: 
Tilmelding: Tilmeldingen åbner efter sommerferien, men sæt allerede nu kryds i din kalender
Arrangører: Pensionisthøjskolen og Fællesskaberne
 
 
 

Vandreholdet "Over stok og sten"

Vandretur den 23. april ved As
 
Alle er velkommen på vores vandreture "Over stok og sten". Vi går ca 5-6 km pr. gang. Terrænet kan variere fra tur til tur. Vi mødes altid kl 10.00 medmindre andet er angivet.
 
  • Den 4. juni, Åle ca 6,5 km
    Beskrivelse: Turen går gennem Dollerup plantage, og forbi mindesmærket Lancaster B 1 ME665
    Mødested: Smalålevej efter nr. 7, i skoven, 7160 Tørring
    Guide: Klaus Bank
  • Den 18. juni, Bygholm sø ca 8 km   
    Mødested: Kystens Perle, Lovbyvej 31, 8700 Horsens
    Guide: Kirsten Madsen
         
Datoer for 2025:
Efterår: 6/8 20/8 3/9 17/9 1/10 15/10 29/10 12/11 26/11
 
Er der spørgsmål vedr. vandreturene er du velkommen til at kontakte tovholder Kirsten Madsen på tlf.: 29 68 22 90

De nye mødesteder for efteråret og vinteren udkommer i nyhedsmail. Er der aflysninger med kort varsel, vil disse fremgå af hjemmesiden under nyheder og på Facebook via Brugerrådets Facebookside: Pensionisthøjskolen Hedensted kommune.
 
 

Tak fordi du læser med

Sommeren står for døren, og vi begynder så småt at mærke den lune stemning brede sig – både i vejret og blandt deltagere i Pensionisthøjskolen. Vi har stadig nogle uger tilbage, inden vi går på en velfortjent sommerpause i juli, og vi glæder os til at nyde dem sammen med jer.

Tak for jeres livsglæde, nysgerrighed og gode energi – det gør hver dag til noget særligt. Der er stadig spændende aktiviteter i kalenderen, så vi håber, at I har lyst til at være med helt til sommerferien.

Vi ønsker jer en dejlig juni

Venlig hilsen

Annabel Hillestrøm Bækkegaard
Leder af pensionisthøjskolen

Kultur og Fritid
annabel.hillestrom@hedensted.dk
M:+45 23 80 98 37