 |
Kære læser
|
 |
Vi skriver nu den 1. december og juleræset kan for alvor begynde. I fredags var vi på årets sidste tur, nemlig juleturen til Krusmølle. En rigtig dejlig dag hvor der blev julehandlet og spist dejlig julemad- nu kan julen bare komme an. Juleafslutningerne på hold begynder også så småt. I onsdags fik vi ønsket god jul på vandreholdet "Over stok og sten" og i den næste tid venter afslutninger på gymnastik, sang og dans i hhv. Juelsminde, Hedensted og Tørring. Til alle de hold jeg ikke når at besøge, ønskes i med denne julehilsen en glædelig jul.
I november fik vi lagt sidste hånd på næste års program, som i skrivende stund er ved at blive delt rundt i kommunen. Når alle programmer er fordelt, sender vi et nyhedsbrev ud, med hvor programmet er at finde- lige i nærheden af dig. Fra i dag kan alle vores rejser, udflugter hold og Højskolemøder også findes inde på hjemmesiden. Der er åbnet for tilmeldingen på alle Højskolemøder og vores egne hold -gymnastik, sang og dans i Hedensted samt sang i Tørring. Tilmeldingen til rejser må vente til den 15. januar 2026.
Vi har afholdt de sidste Højskolemøder om bl.a. hvordan det er at rejse på cykel fra Himalaya til Tyrkiet og at Grundtvigs tanker stadig er vedkommende- to helt fantastiske og levende foredrag.- og nu glæder vi os til julefrokosten på onsdag, for dem der er tilmeldt.
I Pensionisthøjskolen glæder vi os til at dele denne særlige tid med jer, en måned fyldt med fællesskab, hygge og dejlige aktiviteter.
I dette nyhedsbrev kan du læse mere om, hvad der venter i det nye år og jeg håber du finder inspiration til hvad 2026 skal indholde for dig. Vi glæder os til at dele det hele med jer – og håber, at i finder noget, der vækker jeres nysgerrighed og lyst til at deltage. Vi ønsker, at december bliver en tid, hvor vi alle finder glæde i de små øjeblikke: duften af gran, lyden af latter og varmen fra fællesskabet.
Tak fordi du er en del af fællesskabet.
|
 |
|
Fyret på Sprogø- fra turen den 3. november
|
I dette nyhedsbrev kan du læse om:
|
 |
- Nyt fra Brugerrådet
- Vigtige datoer
- Rejser og ture 2026
- Højskolemøder 2026
- Arrangementer 2026
- Sang på tværs af generationer
- Besøg ved fritidstrædrejer
- Vandreholdet "Over Stok og Sten"- nye datoer
Du ønskes god læselyst med dette nyhedsbrev
|
Nyt fra Brugerrådet
|
 |
|
Fredag den 14. november fik vi i Brugerrådet lagt sidste hånd på programmet for 2026. Dete r altid spændende at se de ting man har arbejdet med, sat sammen i et program. Vi har været meget grundige i vores korrekturlæsning, men har allerede opdaget fejl hist og pist i programmet- det beklager vi naturligvis. Ind til nu er der ikke opdaget graverende fejl, men opdager du noget som kunne have betydning for andre, så kontakt meget gerne Annabel, så hun kan viderbringe rettelserne her i nyhedsbrevet eller på hjemmesiden.
Vi har lagt os i selen for at næste års program skal blive rigtig godt- med oplevelser og input til Jeres hverdag. Vi håber I vil synes om det nye program.
Brugerrådet ønsker alle brugere af Pensionisthøjskolen en dejlig december.
|
|
På Pensionisthøjskolens hjemmeside kan du finde kontaktoplysninger på Brugerrådets medlemmer og suppleanter.
|
|
|
|
 |
|
 |
|
|
 |
- Den 1. december: Alle Højskolemøder og pensionisthøjskolens hold for 2026 kan tilmeldes via hjemmesiden
- Den 5. januar: Opstart på Gymnastik i Hedensted samt sang i Juelsminde
- Den 6. januar: Opstart på gymnastik i Tørring
- Den 8. januar: Opstart på sang og dans i Hedensted samt sang i Tørring
- Den 14. januar: Rejseorienteringsmøde kl 13.30 i Hedensted Kirkecenter
- Den 15. januar: Tilmelding til rejser åbner kl. 9.00
- Den 21. januar: Årets første vandretur "Over stok og sten"
- Den 22. januar: Virksomhedsbesøg ved Eltronic
- Den 28. januar: Årets første Højskolemøde med Jette torp- "Den sang minder mig om"
|
 |
|
|
|
|
|
 |
|
 |
|
Fra Højskolemødet "Fra Himalaya til Anatolien"
|
|
 |
|
Fra Højskolemødet "Fra Himalaya til Anatolien"
|
|
|
|
 |
|
 |
Rejser 2025
|
 |
|
Alle rejser og ture for 2026 kan nu ses på vores hjemmeside. I det fysiske program er der 12 rejser/ture, vær dog opmærksom på at turen til Irland udbydes to gang. 1. tur er udsolgt 2. tur kan bookes allerede nu. Overvejer du at deltage på en rejse, kan vi anbefale at du kommer til rejseorienteringsmødet onsdag den 14. januar kl 13.30. Her kan du høre mere om de forskellige rejser og hvad man evt. skal være opmærksom på. Har du brug for at dele værelse med nogen, er det også en god anledning til at se om andre har samme behov som dig, vi hjælper gerne med denne formidling.
Husk rejseorienteringsdagen onsdag den 14. januar kl 13.30 i Hedensted Kirkecenter
Du kan læse mere om tilmelding til rejser og ture i kataloget på side 27 eller på hjemmesiden. Har du uddybende spørgsmål eller brug for hjælp er du altid velkommen til at kontakte Annabel på tlf.: 23 80 98 37
|
|
Det nye katalog er netop landet og er klar til omdeling i hele kommunen
|
|
- Kiel- sejltur på Kielerkanalen og smagen af asparges:
Den 26. til 27. april 2026- 2 dages bustur
- Danmarks top- natur, kunst og hygge:
Den 6. til 7. maj 2026- 2 dages bustur
- København- Cirkusrevy, Christiansborg og Nordisk Film:
Den 26. til 27. april 2026- 2 dages bustur
- Irland- Dramatiske kyster, kultur og irsk musik:
Den 26. maj til 2. juni 2026- turen er udsolgt
- Rundtur på Mandø:
Den 8. juni 2026- 1 dags bustur
- Prag- den gyldne stad:
Den 21. til 26. juni 2026- 6 dages bustur
- Silkeborg: Sejltur, smørrebrød og historisk besøg:
Den 17. august 2026 - 1 dags bustur
- Irland- Dramatiske kyster, kultur og irsk musik:
Den 17. til 24. august 2026- Annabel deltager ikke, Karen er med som turhjælper
- Kend din kommune- historie, natur og lokale perler:
Den 28. august 2026- 1 dags bustur
- Højskoleophold i Thy:
Den 31. august til 4. september 2026- 5 dages bustur
- Tidsrejsen- besøg i Oplevelsescenter Nyvang, Nyborg med kongelige fortællinger og Ladby:
Den 9. til 10. september 2026- 2 dages bustur
- Samos- en frodig oplevelse:
Den 12. til 19. september 2026- 8 dages flyrejse
- Jul i Blokhus:
Den 9. december 2026- 1 dags bustur
Ønsker du at tilmelde dig en af vore ture eller rejser kan du gøre det via linket her nedenfor fra den 15. januar 2026 kl. 9.00
|
 |
|
|
|
|
|
 |
|
 |
Højskolemøder
|
 |
|
Husk at du nemt kan tilmelde dig Højskolemøderne 2026 i Hedensted via linket her nedenfor. Det er altid en god ide, at melde sig til, så vi ved hvor mange vi skal købe kage til.
En billet til et eller flere Højskolemøder kan også være en oplagt julegaveide.
Husk at melde afbud hvis du bliver forhindret- også gerne på dagen, det gør at der kan være plads til andre.
|
|
|
|
 |
|
|
 |
|
Tilmelding:
Eller på telefon
Tlf. 23 80 98 37
|
|
 |
|
Tid:
Kl. 14.00 - ca. 16.30
|
|
 |
Sted:
Kirkecentret
Kirkegade 15, 8722 Hedensted
|
|
 |
|
Tilmeldingsfrist:
Mandagen før højskolemødet
kl. 12.00
|
|
|
|
 |
|
 |
Jette Torp fortæller - 28. januar
|
 |
Selvom jeg ikke længere er på de store musikscener, er jeg stadig her – blot på mindre scener. Jeg spiller koncerter og holder musikalske foredrag i kirker, forsamlingshuse, kulturhuse, spillesteder, biblioteker, seniorklubber og plejehjem. Her trives jeg, hvor nærværet med publikum, musikken og fortællingerne er i centrum. Musik kan som intet andet vække minder og følelser, vi troede var glemt, og nogle gange åbne næsten magiske genveje til sprog og erindring. Jeg har mange sange knyttet til særlige oplevelser fra både karriere og privatliv, og dem deler jeg i min matiné Den sang minder mig om. Programmet spænder fra Vild med Dans over frieri til tab og sorg, med bidrag fra Tove Ditlevsen, Judy Garland, Anne Linnet og Carpenters. Jeg akkompagnerer selv på guitar og klaver, og både danske sange og fællessang er altid en del af oplevelsen.
Ved: Jette Torp
|
Alene i Afghanistan - En motorcykelrejse - 11. februar
|
 |
Eventyrlige fortællinger der brænder igennem I sommeren 2025 drager Hanne til Kabul med den hårrejsende mission at rejse alene som kvinde gennem verdens mest berygtede land. Med billeder og filmklip vil Hanne besvare rejsens spørgsmål: Hvad gemmer sig bag facaden? Passer virkeligheden med de fortællinger vi hører om i medierne, og findes der stadig håb i det land, der er listet som det mest ulykkelige land i verden? Hanne Gasbjerg Hjulmand er 39 år og bor i Vejle. Hun er en levende fortæller, der med store armbevægelser - og en god portion selvironi, ikke er bange for at vende vrangen ud på sig selv. Hanne, der er en erfaren formidler, er hjemmevant på en scene. Om hendes foredrag siges det, at de er inspirerende, veltirettelagte og levende.
Ved: Hanne Gasbjerg Hjulmand
|
Mine 7 flyverhelte - 25. februar
|
 |
|
|
|
|
Royal Air Force i England organiserede under 2. verdenskrig over 387.000 bombetogter over fjendtligt eller besat område. I forbindelse med disse bombetogter mistede englænderne 8.953 bombefly. Et af de mange bombefly med syv mand ombord, styrtede den 27. august 1944 ned på en mark ved Brædstrup, vest for Horsens. Besætningen var på vej hjem fra en mineudlægningsopgave i Danzigbugten i Polen. På vej over Danmark blev deres Lancaster bombefly ramt af en tysk natjager. Hårdt beskadiget og brændende styrtede bombeflyet ned på marken, tæt på hvor Brædstrup Flyveplads ligger i dag. For at mindes de omkomne, fremstillede den daværende gårdejer Svend Andersen, min morfar, et mindesmærke. Mindesmærket er et kors lavet af vragdele fra flyvemaskinen. Her 81 år efter hændelsen har vi i min familie stadigvæk kontakt til nogle af de pårørende. Jeg vil fortælle om flyet, flyverne og de mange breve og oplevelser, jeg kender fra de pårørende. I min kælder har jeg dele af flyet liggende, og finder stadig ting i jorden, når marken pløjes.
Ved: Anders Lund
|
Blind med et brag - 11. marts
|
 |
Med udgangspunkt i Blind med et brag sætter foredraget fokus på, hvordan vi skaber et godt og meningsfuldt liv. Simon Bendfeldt fortæller om sin rejse fra FN-soldat på Balkan, over en landmineulykke i Danmark, til sit arbejde som coach med særligt blik for mennesker ramt af livets hårde sider. Udsendelsen og ulykken rejste dybe eksistentielle spørgsmål, som han stadig undersøger. En central pointe er, at mening opstår, når vi rækker ud og kæmper for noget større end os selv. “Livet er som en dans uden kendt melodi – derfor er det bedre at blive en god danser.” Foredraget er ligefremt og inviterer til indsigt, refleksion og dialog. Simon Bendfeldt (f. 1975) er kandidat i historie og filosofi, uddannet coach og forfatter til Blind med et brag (2021) og Livets Korsveje (2023) samt vært på podcasten “Virkelyst”.
Ved: Simon Bendfeldt
|
Fra gadebetjent til et liv i PET's verden - 25. marts
|
 |
Foredraget indeholder fortællingen om provinsdrengen, der startede som gadebetjent i hovedstaden med færdselsuheld og husspektakler. Men Christian Medom får job i efterretningstjenesten, der var præget af den kolde krig. Efterfulgt af den internationale terrorisme med den konstante trussel, der blev en del af hverdagen. Og om den menige ansatte, der blev central efterforsker i Blekingegadesagen, med omstændigheder, der bl.a. medførte besøg i Det Hvide Hus i Washington.
Ved Christian Medom
|
Et liv i Fremmedlegionen - 7. oktober
|
 |
Brian Møller Lange, tidligere faldskærmsjæger og 15-årig veteran fra Fremmedlegionen, deler i sit foredrag sin unikke rejse fra drengen fra Haderslev til korporalchef i en af verdens mest legendariske militære enheder. Han fortæller om det hårde optagelsesforløb, krævende træning og missioner i hele verden – både farlige og humanitære. Med over 1000 faldskærmsspring, dykkerekspertise og erfaring fra mange kampsituationer reflekterer han over, hvordan eventyrlyst og disciplin formede hans liv. Foredraget giver også indblik i legionens dagligdag, ofte misforstået, og de personlige mærker, erfaringerne efterlader. I 2 x 45 minutter får publikum et ærligt og fascinerende indblik i en lukket verden, fyldt med dramatik, refleksion og uforglemmelige oplevelser
Ved Brian Møller Lange
|
Mit liv i bevægelse - 21. oktober
|
 |
Hvordan former rejser, valg og omveje det menneske, vi bliver? Mit navn er Tasja, jeg er 28 år og har rejst i over 25 lande – og boet et år i Colombia. Undervejs har jeg både kastet mig ud i uddannelser, kulturer og livsvalg, der har udfordret mig, formet mig og lært mig at stå stærkt i mig selv. I dette personlige foredrag tager jeg dig med på en rejse – ikke bare rundt i verden, men også gennem de mange krydsfelter, vi alle møder i livet: tvivl, skæbne, eventyrlyst, uddannelse og identitet. Hvad sker der, når man vælger sin egen vej – og tør ændre retning? Kom med, hvis du er nysgerrig på, hvordan rejser kan blive mere end destinationer – og hvordan man undervejs finder hjem i sig selv.
Ved Tasja Westberg Lehmann
|
Jysk lune & lune jyder - 4. november
|
 |
Entertainer og foredragsholder Leif Fabricius er stolt vestjyde, og det skinner tydeligt igennem i alt, hvad han laver. Hans vestjyske baggrund og lune er et gennemgående tema i både viser og foredrag, hvor han med humor og glimt i øjet forsøger at bevise, at jyderne måske er Guds udvalgte folk. Fabricius tager publikum med på en underholdende rundtur i det vestjyske landskab, især inden for den særlige vestjyske humor. Han ser tilværelsen fra vest mod øst – og det bliver den bestemt ikke kedeligere af.
Ved Leif Fabricius
|
Når tiden bliver dyrebar - 18. november
|
 |
Døden kommer til os alle, men vi taler sjældent om den. Vi udskyder samtalen — måske for ikke at gøre vores kære kede, eller fordi det føles for tungt eller skræmmende. Resultatet er ofte, at vi står alene, når døden nærmer sig. I dette nærværende foredrag inviterer sognepræst Helene Hay til at tage hul på samtalen om vores sidste tid: Hvordan ønsker du, den skal være? Hvordan vil du tage afsked? Og hvordan kan vistøtte hinanden i at finde ro og klarhed, mens vi har tiden? Med varme, humor og erfaring fra mange møder med livet og døden deler Helene Hay refleksioner og inspiration til at tale åbent om det svære — og måske opdage, at samtalen om døden faktisk handler om at leve.
Ved Helene Hay, Sognepræst
|
Juleafslutning med julefrokost - 2. december kl. 12.00 pris 200kr.
|
 |
Søren Riis er en af de mest brugte pianister i Danmark. Fortællingerne om de mange kendte, Søren spiller med fra Back Stage er sjove, og denne dag tager Søren Riis også de billeder med, som SE & HØR endnu ikke har fået fingrene i. Søren har afsæt i klassisk klaver, så denne dag lytter vi til wienermusik, synger julesange vi kender og ikke mindst synger Riis det klassiske nummer: “Den hellige stad”. Samtidig med at vi har god underholdning, indtages en dejlig julefrokost. En herlig dag med garanti for julehumør.
Ved Søren Riis
|
|
|
|
 |
|
 |
Arrangementer i hele kommunen
|
 |
|
Der sker altid mange ting i Hedensted kommune. Har du brug for at blive inspireret til dagsudflugter el. så kig nærmere på den kulturrelle kalender via linket nedenfor
|
 LOKALE KULTUROPLEVELSER I DECEMBER FOR HELE FAMILIEN 
Her er et udpluk af de mange spændende lokale kulturoplevelser, som du kan deltage i i december måned:
 02.12.25: Jule-Krea-Hygge med Kulturpiloterne i Hedensted
 03.12.25: Fællessang, portvin og tapas i Stouby
 04.+10.+15.12.25: Kulturskolen holder julekoncerter i Tørring, Løsning og Juelsminde
 07.12.25: Julekoncert med klassisk strygertrio på Hjarnø
 07.12.25: Julen gennem 350 år – Julerundvisning på Glud Museum
 07.12.25: Julekoncert i Juelsminde Kirke
 15.12.25: Julefryd – Julekoncert i Hammer Kirke
 24.12.25: Mens julegåsen steger – eftersøgning af skovnisser i Stakrode Skov
|
|
|
|
 |
|
 |
Vandreholdet "Over stok og sten"
|
 |
|
Fra vandreturen den 26. november i Hedensted og Løsning
|
|
Alle er velkommen på vores vandreture "Over stok og sten". Vi går ca 5-6 km pr. gang. Terrænet kan variere fra tur til tur. Vi mødes altid kl 10.00 medmindre andet er angivet.
- Den 21. januar, Gammel Sole ca 6 km
Mødested: "Tværbjælken" Drej mod Tværforten i krydset i gl. Sole, kør lidt og drej til venstre Guide: Ellen Jepsen
- Den 4. februar, Purhøj ca 6 km
Mødested: Purhøjvej 57, 8700 Horsens Guide: Kaj
- Den 18. februar, Horsens havn ca 6 km
Mødested: Restaurant Nior, Nordøstpassagen 40, 8700 Horsens Guide: Birthe Haulrich
Er der spørgsmål vedr. vandreturene er du velkommen til at kontakte tovholder Kirsten Madsen på tlf.: 29 68 22 90
De nye mødesteder for foråret udkommer i nyhedsmail. Er der aflysninger med kort varsel, vil disse fremgå af hjemmesiden under nyheder og på Facebook via Brugerrådets Facebookside: Pensionisthøjskolen Hedensted kommune.
|
|
|
|
 |
|
 |
Lidt billeder fra november
|
 |
|
|
|
 |
|
 |
|
Fra turen til Sprogø 3. november
|
|
Fyret og Fyrmesterbolig på Sprogø
|
|
 |
|
Fra Sang på tværs af generationer den 18. november
|
|
Udsigten fra bakken over Sprogø og Storebælt
|
|
|
|
 |
|
 |
Tak fordi du læser med
|
 |
Vi håber, at december vil byde på både gode oplevelser og hyggelige stunder i Pensionisthøjskolen. Vi håber, at I har fået lidt inspiration med dette nyhedsbrev og muligvis et julegaveønske. Sammen skaber vi et livligt og engageret fællesskab, hvor vi kan dele viden, oplevelser og glæde. Husk, at vi altid er åbne for forslag og idéer, så vi kan gøre vores tilbud endnu bedre. Tak for jeres engagement og deltagelse! Vi ser frem til at mødes i de kommende uger ved diverse afslutninger og til 2026 hvor vi kan dele mange flere oplevelser sammen. Tak fordi I følger med i vores nyhedsbrev – vi glæder os til at dele endnu flere aktiviteter og historier med jer i det nye år.
Pas godt på jer selv og hinanden- og på forhånd tak for jeres engagement og gode humør!
I ønskes alle en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.
Venlig hilsen Annabel Hillestrøm BækkegaardLeder af pensionisthøjskolen Kultur og Fritid annabel.hillestrom@hedensted.dkM:+45 23 80 98 37
|
|
|
|
 |
|
|