Se e-mailen i din browser
 
 
December 2025
 

Kære læser

 
 
Nu fik vi uddelt de fysiske programmer. Listen over steder finder du længere nede i denne nyhedsmail.
Jeg håber at programmet vil være til inspiration for mange gode timer med bevægelse og kulturelle oplevelser.
 

I dette nyhedsbrev kan du læse om:

  • Vigtige datoer
  • Steder hvor du finder det nye program
  • Rejser og ture 2026
  • Højskolemøder 2026
  • Arrangementer 2026
  • Vandreholdet "Over Stok og Sten"- nye datoer 2026
Du ønskes god læselyst med dette nyhedsbrev
 
 
 

Vigtige datoer

  • Den 1. december: Alle Højskolemøder og pensionisthøjskolens hold for 2026 kan tilmeldes via hjemmesiden
  • Den 5. januar: Opstart på Gymnastik i Hedensted samt sang i Juelsminde
  • Den 6. januar: Opstart på gymnastik i Tørring
  • Den 8. januar: Opstart på sang og dans i Hedensted samt sang i Tørring
  • Den 14. januar: Rejseorienteringsmøde kl 13.30 i Hedensted Kirkecenter
  • Den 15. januar: Tilmelding til rejser åbner kl. 9.00
  • Den 21. januar: Årets første vandretur "Over stok og sten"
  • Den 22. januar: Virksomhedsbesøg ved Eltronic
  • Den 28. januar: Årets første Højskolemøde med Jette torp- "Den sang minder mig om"
 

Programmet 2026

Pensionisthøjskolens program 2026 i papkasse
Pensionsithøjskolens program for 2026 er nu på gaden. på oversigtslisten her nedenfor, kan du se hvor du kan finde programmet i nærheden af dig.
Vi håber at programmet vil være til inspiration for nye oplevelser og fællesskaber i 2026.
God læselyst.
 
As:
Spar købmanden
 
Barrit:
Multicenter
kirken
 
Bjerre:
Bjerre- El
Damefrisøren
Slagteren
Pølsevognen
kirken
 
Daugård:
Multicenter
Købmanden
 
Glud:
Frisør Janica
Fælleshuset på Museumsvænget
Kirkerne i Glud og på Hjarnø
Frisør Pernille Kørup
Havlykke Planteskole
Glud forsamlingshus
 
Hedensted:
Hedenste Idrætscenter og fitnes
Bøgely plejehjem
Lægehuset, Bytorvet 10
Kærminde plejehjem
Cafe Cozy
Drivhuset
Super Brugsen
Røde Kors
Borgerservice
Biblioteket
Kirkecentret
 
Hornsyld:
Kildevældet plejehjem
Blomster Oasen
Apoteket
Lægerne Apotekerbakken og Egevej
Frisørværkstedet
Genbrugsbutikken
Tandlægen
Spar
Kirken
Biblioteket
Hornsyld Idrætscenter
 
Juelsminde:
Golfklubben
Kuren
Tandlægen
Lægehuset
Genbrugsbutikken
Fodterapeuten
Birkelund plejehjem
Frivilligcenter
Kirkerne i As, Klakring og Juelsminde
Rådhuset/Biblioteket
Hallen
 
Korning:
Genbrugsbutikken
 
Lindved:
Idrætshallen
Lokalarkivet
Frisør Hair by Fabrin
Frisør Mia Vista
Daglig Brugsen
 
Løsning:
Sundhedshuset
Plejehjem
Åbne aktiviteter
Apoteket
Vinhandler
 
Rask Mølle:
Genbrugsbutikken
Møllebo plejehjem
Skytteforeningen
 
Rårup:
Kirkecentret
Kirkedal plejehjem
Råruphallen
Salon Hårtrolden
 
Stenderup:
Forsamlingshuset
Købmanden
kirken
 
Stouby:
Stouby Multicenter
Købmanden
Damefrisøren
Kirken
 
Tørring:
Administrationsbygningen
Frivilligcenter
Rødekors genbrug
Kirkens korshær genbrug
Gudenåcentret: Biblioteket, Fysioterapeuten, caféen
Kirkebakkehuset
Nederbylund Plejehjem
Lægehuset
Tandlægen
Apoteket
 
Uldum:
Fritidscenter
Apoteket
Nedergården plejehjem
Lægehuset
Frisør Hårfidusen
Kirken
Uldum kro
Grossbøl
Uldum Mølle
 
Ølholm:
Forsamlingshuset (garderoben)
Hallen (billardbordet)
 
Ølsted:
Idrætshallen
Kirkehuset
Salon Unik
 
Øster Snede:
Plejehjem
Kirken
Shell
Hornsyld Købmandsgård i Båstrup
 
Åle:
Multihallen ved skolen
 
 

Rejser 2026

Alle rejser og ture for 2026 kan nu ses på vores hjemmeside. I det fysiske program er der 12 rejser/ture, vær dog opmærksom på at turen til Irland udbydes to gang. 1. tur er udsolgt 2. tur kan bookes allerede nu. Overvejer du at deltage på en rejse, kan vi anbefale at du kommer til rejseorienteringsmødet onsdag den 14. januar kl 13.30. Her kan du høre mere om de forskellige rejser og hvad man evt. skal være opmærksom på. Har du brug for at dele værelse med nogen, er det også en god anledning til at se om andre har samme behov som dig, vi hjælper gerne med denne formidling.
 
Husk rejseorienteringsdagen onsdag den 14. januar kl 13.30 i Hedensted Kirkecenter
 
Du kan læse mere om tilmelding til rejser og ture i kataloget på side 27 eller på hjemmesiden. Har du uddybende spørgsmål eller brug for hjælp er du altid velkommen til at kontakte Annabel på tlf.: 23 80 98 37
 
Hilsen ved bus
 
  • Kiel- sejltur på Kielerkanalen og smagen af asparges:
    Den 26. til 27. april 2026- 2 dages bustur

  • Danmarks top- natur, kunst og hygge:
    Den 6. til 7. maj 2026- 2 dages bustur
  • København- Cirkusrevy, Christiansborg og Nordisk Film:
    Den 20. til 21. maj 2026- 2 dages bustur
  • Irland- Dramatiske kyster, kultur og irsk musik:
    Den 26. maj til 2. juni 2026- turen er udsolgt
  • Rundtur på Mandø:
    Den 8. juni 2026- 1 dags bustur
  • Prag- den gyldne stad:
    Den 21. til 26. juni 2026- 6 dages bustur
  • Silkeborg: Sejltur, smørrebrød og historisk besøg:
    Den 17. august 2026 - 1 dags bustur
  • Irland- Dramatiske kyster, kultur og irsk musik:
    Den 17. til 24. august 2026- Annabel deltager ikke, Karen er med som turhjælper
  • Kend din kommune- historie, natur og lokale perler:
    Den 28. august 2026- 1 dags bustur
  • Højskoleophold i Thy:
    Den 31. august til 4. september 2026- 5 dages bustur
  • Tidsrejsen- besøg i Oplevelsescenter Nyvang, Nyborg med kongelige fortællinger og Ladby:
    Den 9. til 10. september 2026- 2 dages bustur
  • Samos- en frodig oplevelse:
    Den 12. til 19. september 2026- 8 dages flyrejse
  • Jul i Blokhus:
    Den 9. december 2026- 1 dags bustur
Ønsker du at tilmelde dig en af vore ture eller rejser kan du gøre det via linket her nedenfor fra den 15. januar 2026 kl. 9.00
 
Klik her for at læse mere om vores rejser og udflugter
 

Højskolemøder

Husk at du nemt kan tilmelde dig Højskolemøderne 2026 i Hedensted via linket her nedenfor. Det er altid en god ide, at melde sig til, så vi ved hvor mange vi skal købe kage til. 

En billet til et eller flere Højskolemøder kan også være en oplagt julegaveide.
 
Husk at melde afbud hvis du bliver forhindret- også gerne på dagen, det gør at der kan være plads til andre.
 
 
Kalender ikon
 
Tilmelding:
Eller på telefon 
Tlf. 23 80 98 37
 
Ur ikon

Tid:
Kl. 14.00 - ca. 16.30
 
Punkt ikon
 
Sted:
Kirkecentret
Kirkegade 15, 8722 Hedensted
 
Klokke ikon

Tilmeldingsfrist:
Mandagen før højskolemødet
kl. 12.00
 

Jette Torp fortæller - 28. januar

Portræt af Jette Torp
Selvom jeg ikke længere er på de store musikscener, er jeg stadig her – blot på mindre scener. Jeg spiller koncerter og holder musikalske foredrag i kirker, forsamlingshuse, kulturhuse, spillesteder,  biblioteker, seniorklubber og plejehjem. Her trives jeg, hvor nærværet med publikum, musikken og fortællingerne er i centrum. Musik kan som intet andet vække minder og følelser, vi troede var glemt, og nogle gange åbne næsten magiske genveje til sprog og erindring. Jeg har mange sange knyttet til særlige oplevelser fra både karriere og privatliv, og dem deler jeg i min matiné Den sang minder mig om. Programmet spænder
fra Vild med Dans over frieri til tab og sorg, med bidrag fra Tove Ditlevsen, Judy Garland, Anne Linnet og Carpenters.
Jeg akkompagnerer selv på guitar og klaver, og både danske sange og fællessang er altid en del af oplevelsen.
 
Ved: Jette Torp
 

Alene i Afghanistan - En motorcykelrejse - 11. februar

Portræt af Hanne Gasbjerg

Eventyrlige fortællinger der brænder igennem I sommeren 2025 drager Hanne til Kabul med den hårrejsende mission at rejse alene som kvinde gennem verdens mest berygtede land. Med billeder og filmklip vil Hanne besvare rejsens spørgsmål: Hvad gemmer sig bag facaden? Passer virkeligheden med de fortællinger vi hører om i medierne, og findes der stadig håb i det land, der er listet som det mest ulykkelige land i verden? Hanne Gasbjerg Hjulmand er 39 år og bor i Vejle.
Hun er en levende fortæller, der med store armbevægelser - og en god portion selvironi, ikke er bange for at vende vrangen ud på sig selv. Hanne, der er en erfaren formidler, er hjemmevant på en scene. Om hendes foredrag siges det, at de er inspirerende, veltirettelagte og levende.

Ved: Hanne Gasbjerg Hjulmand

 

Mine 7 flyverhelte - 25. februar

Billede af bombefly
Royal Air Force i England organiserede under 2. verdenskrig over 387.000 bombetogter over fjendtligt eller besat område. I forbindelse med disse bombetogter mistede englænderne 8.953 bombefly. Et af de mange bombefly med syv mand ombord, styrtede den 27. august 1944 ned på en mark ved Brædstrup, vest for Horsens. Besætningen var på vej hjem fra en mineudlægningsopgave i Danzigbugten i Polen. På vej over Danmark blev deres Lancaster bombefly ramt af en tysk natjager. Hårdt beskadiget og brændende styrtede bombeflyet ned på marken, tæt på hvor Brædstrup Flyveplads ligger i dag. For at mindes de omkomne, fremstillede den daværende gårdejer Svend Andersen, min morfar, et mindesmærke. Mindesmærket er et kors lavet af vragdele fra flyvemaskinen. Her 81 år efter hændelsen har vi i min familie stadigvæk kontakt til nogle af de pårørende. Jeg vil fortælle om flyet, flyverne og de mange breve og oplevelser, jeg kender fra de pårørende. I min kælder har jeg dele af flyet liggende, og finder stadig ting i jorden, når marken pløjes.

Ved: Anders Lund
 

Blind med et brag - 11. marts

Portræt af Simon Bendfeldt
Med udgangspunkt i Blind med et brag sætter foredraget fokus på, hvordan vi skaber et godt og meningsfuldt liv. Simon Bendfeldt fortæller om sin rejse fra FN-soldat på Balkan, over en landmineulykke i Danmark, til sit arbejde som coach med særligt blik for mennesker ramt af livets hårde sider. Udsendelsen og ulykken rejste dybe eksistentielle spørgsmål, som han stadig undersøger. En central pointe er, at mening opstår, når vi
rækker ud og kæmper for noget større end os selv. “Livet er som en dans uden kendt melodi – derfor er det bedre at blive en god danser.” Foredraget er ligefremt og inviterer til indsigt, refleksion og dialog. Simon Bendfeldt (f. 1975) er kandidat i historie og
filosofi, uddannet coach og forfatter til Blind med et brag (2021) og Livets Korsveje (2023) samt vært på podcasten “Virkelyst”.
 
Ved: Simon Bendfeldt
 

Fra gadebetjent til et liv i PET's verden - 25. marts

Portræt af Christian Medom
Foredraget indeholder fortællingen om provinsdrengen, der startede som gadebetjent i hovedstaden med færdselsuheld og husspektakler. Men Christian Medom får job i efterretningstjenesten, der var præget af den kolde krig. Efterfulgt af den internationale terrorisme med den konstante trussel, der blev en del af hverdagen. Og om den menige ansatte, der blev central efterforsker i Blekingegadesagen, med omstændigheder, der bl.a. medførte besøg i Det Hvide Hus i Washington.

Ved Christian Medom
 

Et liv i Fremmedlegionen - 7. oktober

Brian Møller Lange
Brian Møller Lange, tidligere faldskærmsjæger og 15-årig veteran fra Fremmedlegionen, deler i sit foredrag sin unikke rejse fra drengen fra Haderslev til korporalchef i en af verdens mest legendariske militære enheder. Han fortæller om det hårde optagelsesforløb, krævende træning og missioner i hele verden – både farlige og humanitære. Med over 1000 faldskærmsspring, dykkerekspertise og erfaring fra mange kampsituationer reflekterer han over, hvordan eventyrlyst og disciplin formede hans liv. Foredraget giver også indblik i legionens dagligdag, ofte misforstået, og de personlige mærker, erfaringerne efterlader. I 2 x 45 minutter får publikum et ærligt og fascinerende indblik i en lukket verden, fyldt med dramatik, refleksion og uforglemmelige oplevelser

Ved Brian Møller Lange
 

Mit liv i bevægelse - 21. oktober

Portræt af Tasja Westberg Lehmann
Hvordan former rejser, valg og omveje det menneske, vi bliver? Mit navn er Tasja, jeg er 28 år og har rejst i over 25 lande – og boet et år i Colombia. Undervejs har jeg både kastet mig ud i uddannelser, kulturer og livsvalg, der har udfordret mig, formet mig og lært mig at stå stærkt i mig selv. I dette personlige foredrag tager jeg dig med på en rejse – ikke bare rundt i verden, men også gennem de mange krydsfelter, vi alle møder i livet: tvivl, skæbne, eventyrlyst, uddannelse og
identitet. Hvad sker der, når man vælger sin egen vej – og tør ændre retning? Kom med, hvis du er nysgerrig på, hvordan rejser kan blive mere end destinationer – og hvordan man undervejs finder hjem i sig selv.

Ved Tasja Westberg Lehmann
 

Jysk lune & lune jyder - 4. november

Portræt af Leif Fabricius
Entertainer og foredragsholder Leif Fabricius er stolt vestjyde, og det skinner tydeligt igennem i alt, hvad han laver. Hans vestjyske baggrund og lune er et gennemgående tema i både viser og foredrag, hvor han med humor og glimt i øjet forsøger at bevise, at jyderne måske er Guds udvalgte folk. Fabricius tager publikum med på en underholdende rundtur i det vestjyske landskab, især inden for den særlige vestjyske humor. Han ser tilværelsen fra vest mod øst – og det bliver den bestemt ikke kedeligere af.

Ved Leif Fabricius
 

Når tiden bliver dyrebar - 18. november

Portræt af Helene Hay
Døden kommer til os alle, men vi taler sjældent om den. Vi udskyder samtalen — måske for ikke at gøre vores kære kede, eller fordi det føles for tungt eller skræmmende. Resultatet er ofte, at vi står alene, når døden nærmer sig. I dette nærværende foredrag inviterer sognepræst Helene Hay til at tage hul på samtalen om vores sidste tid: Hvordan ønsker du, den skal være? Hvordan vil du tage afsked? Og hvordan kan vistøtte hinanden i at finde ro og klarhed, mens vi har tiden? Med varme, humor og erfaring fra mange møder med livet og døden deler Helene Hay refleksioner og inspiration til at tale åbent om det svære — og måske opdage, at samtalen om døden faktisk handler om at leve.

Ved Helene Hay, Sognepræst
 

Juleafslutning med julefrokost - 2. december kl. 12.00 pris 200kr.

Søren Riis ved et klaver
Søren Riis er en af de mest brugte pianister i Danmark. Fortællingerne om de mange kendte, Søren spiller med fra Back Stage er sjove, og denne dag tager Søren Riis også de billeder med, som SE & HØR endnu ikke har fået fingrene i. Søren har afsæt i klassisk klaver, så denne dag lytter vi til wienermusik, synger julesange vi kender og ikke mindst synger Riis det klassiske nummer: “Den hellige stad”. Samtidig med at vi har god underholdning, indtages en dejlig julefrokost. En herlig dag med garanti for julehumør.

Ved Søren Riis
 
 

Arrangementer i hele kommunen

 
Der sker altid mange ting i Hedensted kommune. Har du brug for at blive inspireret til dagsudflugter el. så kig nærmere på den kulturrelle kalender via linket nedenfor
 
Jul gennem 300 år, Glud museum
 
☃️LOKALE KULTUROPLEVELSER I DECEMBER FOR HELE FAMILIEN☃️
 
Her er et udpluk af de mange spændende lokale kulturoplevelser, som du kan deltage i i december måned:
 
 
👉07.12.25: Julekoncert med klassisk strygertrio på Hjarnø
👉07.12.25: Julen gennem 350 år – Julerundvisning på Glud Museum
👉07.12.25: Julekoncert i Juelsminde Kirke
👉15.12.25: Julefryd – Julekoncert i Hammer Kirke
👉24.12.25: Mens julegåsen steger – eftersøgning af skovnisser i Stakrode Skov
 
Klik her for at se flere spændende tilbud i Hedensted kommune
 
 
 

Foredrag om Jens Rosendal

Portræt Jens Rosendal
Foredraget som tager udgangspunkt i en nekrolog over den elskede forfatter og sangskriver Jens Rosendal (1932-2023.
I 2023 døde marskens digter Jens Rosendal. Han blev 91 år og var en mægtig bidragsyder til den folkelige sang i Danmark- ikke mindst med sangen "du kom med alt det der var dig". På tværs af generationer og holdninger har han forenet os.
Psykolog og foredragsholder Anne Knudsen har i samarbejde med Jens Rosendal skrevet en bog om ham med titlen "Du kom med alt det, der var dig". Sit dybe kendskab til Jens Rosendal vil hun gennem foredraget dele med os og sammen vil vi synge et udpluk af hans mange dejlige sange.
Sted: Juelsminde Hallerne, Tofteskovvej 12, 7130 Juelsminde
Tid: Torsdag den 5. marts 2026 kl 14.00
Pris: 100kr. inkl. kaffe/ te og kage i pausen
Tilmelding: Jane Sejersen 2491 9975 xsimbax@mail.dk eller Bent Henriksen 4012 9060 benthenriksen27@gmail.com
 
Foredraget arrangeres i sammarbejde mellem Ældre Sagen Juelsminde og Pensionisthøjskolen
 

Vandreholdet "Over stok og sten"

Fra vandreturen den 26. november i Hedensted og Løsning
Fra vandreturen den 26. november i Hedensted og Løsning
 
Alle er velkommen på vores vandreture "Over stok og sten". Vi går ca 5-6 km pr. gang. Terrænet kan variere fra tur til tur. Vi mødes altid kl 10.00 medmindre andet er angivet.
  • Den 21. januar, Gammel Sole ca 6 km
    Mødested: "Tværbjælken" Drej mod Tværforten i krydset i gl. Sole, kør lidt og drej til venstre
    Guide: Ellen Jepsen
  • Den 4. februar, Purhøj ca 6 km
    Mødested: Purhøjvej 57, 8700 Horsens
    Guide: Kaj
  • Den 18. februar, Horsens havn ca 6 km
    Mødested: Restaurant Nior, Nordøstpassagen 40, 8700 Horsens
    Guide: Birthe Haulrich
Er der spørgsmål vedr. vandreturene er du velkommen til at kontakte tovholder Kirsten Madsen på tlf.: 29 68 22 90

De nye mødesteder for foråret udkommer i nyhedsmail. Er der aflysninger med kort varsel, vil disse fremgå af hjemmesiden under nyheder og på Facebook via Brugerrådets Facebookside: Pensionisthøjskolen Hedensted kommune.
 
 

Tak fordi du læser med

 
Jeg håber ovenstående er til inspiration for mange gode timer.

Venlig hilsen

Annabel Hillestrøm Bækkegaard
Leder af pensionisthøjskolen

Kultur og Fritid
annabel.hillestrom@hedensted.dk
M:+45 23 80 98 37