Se e-mailen i din browser
 
 
Marts 2026
 

Kære læser

Med februar bag os kan vi se tilbage på endnu en måned fyldt med aktivitet og engagement. Det er fantastisk at mærke den energi, I tager med jer på holdene, til foredragene og på vandreturene – tak for det!

Marts byder også på mange gode oplevelser. Vi har spændende foredrag på programmet, nye vandreture med "Over Stok Og Sten" og masser af liv på alle vores hold. I løbet af måneden har mange af holdene afslutning, og jeg glæder mig til at komme rundt og besøge jer alle.

Vi er samtidig gået i gang med planlægningen af programmet for 2027, og her betyder jeres input utrolig meget. Hvis I endnu ikke har udfyldt årets spørgeskema, håber vi derfor, at I vil tage jer tid til det – jeres svar er helt afgørende for udviklingen af Pensionisthøjskolen og for, at vi fortsat kan være et attraktivt og relevant tilbud.

Vi glæder os til en energifyldt marts sammen med jer!

 

I dette nyhedsbrev kan du læse om:

  • Nyt fra Brugerrådet - inkl. Brugerundersøgelse
  • Vigtige datoer
  • Højskolemøder 2026
  • Rejser og udflugter 2026
  • Arrangementer i hele kommunen
  • Vandreholdet "Over Stok og Sten"- nye datoer
  • Hold forår 2026
  • Tak fordi du læser med
Du ønskes god læselyst med dette nyhedsbrev
 
 

Nyt fra Brugerrådet

Den 20 februar kunne vi afholde årets første Brugerrådsmøde. Vi kunne opsumere på de forskellige tal og se at at det går godt med salget af rejser og udflugter, tilmeldinger til Virksomhedsbesøg og alle vores hold.

Vi begyndte at kigge ind i arbejdet for 2027. Det er altid spændende når vi starter med en blank kalender og får fyldt mere og mere på.

Pensionisthøjskolens brugerundersøgelse er allerede klar nu. Besvarelsen af brugerundersøgelsen er et meget vigtigt redskab for planlægningen af det næste år, men også for at sætte retningen for Pensionisthøjskolen i de kommende år. I Brugerrådet har vi en ambition om at Pensionisthøjskolen skal være kommunens bedste tilbud for vores aktive seniorer og derfor vægter vi denne brugerundersøgelse rigtig højt. Vi modtager gerne ris og ros. Alle besvarelser læses og vi forholder os til hvert enkelt udsagn. Linket til besvarelsen finder du her nedenfor.

Den 26. marts er der årsmøde i Brugerrådet. Vi håber meget at i vil sætte kryds ved datoen og komme til mødet, som i år afholdes i Juelsminde. Husk tilmelding via hjemmesiden.

På vegne af Brugerrådet

 
Klik her for at udfylde Brugerundersøgelsen
 
Gruppebillede af brugerrådet
 
På Pensionisthøjskolens hjemmeside kan du finde kontaktoplysninger på Brugerrådets medlemmer og suppleanter. 
 
 

Vigtige datoer

  • Den 5. marts: Foredrag om Jens Rosendal ved Anne Knudsen, i Juelsminde 
  • Den 11. marts: Højskolemøde med Simon Bendfledt- "Blind med et brag"
  • Den 25. marts: Højskolemøde med Christian Medom- "Fra gadebetjent til et liv i PET
  • Den 26. marts: Årsmøde i Brugerrådet, i Juelsminde
  • Den 30. marts: Ekstra foredrag med Claus Hebor- "Irlands historie". der vil være informationer om rejserne til Irland i 2. del.
 

Højskolemøder

Husk at du nemt kan tilmelde dig Højskolemøderne 2026 i Hedensted via linket her nedenfor. Det er altid en god ide, at melde sig til, så vi ved hvor mange vi skal købe kage til. 
Vi oplever i år, allerede nu, stor efterspørgsel på vores foredrag, så hvis du vil sikre dig din plads, anbefaler vi at du booker din billet allerede nu. Bliver du forhindret, melder du blot afbud og vi returnerer billetprisen.
 
Husk at melde afbud hvis du bliver forhindret- også gerne på dagen, det gør at der kan være plads til andre.
 
 
Kalender ikon
 
Tilmelding:
Eller på telefon 
Tlf. 23 80 98 37
 
Ur ikon

Tid:
Kl. 14.00 - ca. 16.30
 
Pris:
80 kr.
 
Punkt ikon
 
Sted:
Kirkecentret
Kirkegade 15, 8722 Hedensted
 
Klokke ikon

Tilmeldingsfrist:
Mandagen før højskolemødet
kl. 12.00
 
 

Blind med et brag- 11. marts

Portræt af Simon Bendfeldt
Med udgangspunkt i Blind med et brag sætter foredraget fokus på, hvordan vi skaber et godt og meningsfuldt liv. Simon Bendfeldt fortæller om sin rejse fra FN-soldat på Balkan, over en landmineulykke i Danmark, til sit arbejde som coach med særligt blik for mennesker ramt af livets hårde sider. Udsendelsen og ulykken rejste dybe eksistentielle spørgsmål, som han stadig undersøger. En central pointe er, at mening opstår, når vi
rækker ud og kæmper for noget større end os selv. “Livet er som en dans uden kendt melodi – derfor er det bedre at blive en god danser.” Foredraget er ligefremt og inviterer til indsigt, refleksion og dialog. Simon Bendfeldt (f. 1975) er kandidat i historie og
filosofi, uddannet coach og forfatter til Blind med et brag (2021) og Livets Korsveje (2023) samt vært på podcasten “Virkelyst”.
 
Ved: Simon Bendfeldt
 

Fra gadebetjent til et liv i PET's verden - 25. marts

Portræt af Christian Medom
Foredraget indeholder fortællingen om provinsdrengen, der startede som gadebetjent i hovedstaden med færdselsuheld og husspektakler. Men Christian Medom får job i efterretningstjenesten, der var præget af den kolde krig. Efterfulgt af den internationale terrorisme med den konstante trussel, der blev en del af hverdagen. Og om den menige ansatte, der blev central efterforsker i Blekingegadesagen, med omstændigheder, der bl.a. medførte besøg i Det Hvide Hus i Washington.

Ved Christian Medom
 

Et liv i Fremmedlegionen - 7. oktober

Brian Møller Lange
Brian Møller Lange, tidligere faldskærmsjæger og 15-årig veteran fra Fremmedlegionen, deler i sit foredrag sin unikke rejse fra drengen fra Haderslev til korporalchef i en af verdens mest legendariske militære enheder. Han fortæller om det hårde optagelsesforløb, krævende træning og missioner i hele verden – både farlige og humanitære. Med over 1000 faldskærmsspring, dykkerekspertise og erfaring fra mange kampsituationer reflekterer han over, hvordan eventyrlyst og disciplin formede hans liv. Foredraget giver også indblik i legionens dagligdag, ofte misforstået, og de personlige mærker, erfaringerne efterlader. I 2 x 45 minutter får publikum et ærligt og fascinerende indblik i en lukket verden, fyldt med dramatik, refleksion og uforglemmelige oplevelser

Ved Brian Møller Lange
 

Mit liv i bevægelse - 21. oktober

Portræt af Tasja Westberg Lehmann
Hvordan former rejser, valg og omveje det menneske, vi bliver? Mit navn er Tasja, jeg er 28 år og har rejst i over 25 lande – og boet et år i Colombia. Undervejs har jeg både kastet mig ud i uddannelser, kulturer og livsvalg, der har udfordret mig, formet mig og lært mig at stå stærkt i mig selv. I dette personlige foredrag tager jeg dig med på en rejse – ikke bare rundt i verden, men også gennem de mange krydsfelter, vi alle møder i livet: tvivl, skæbne, eventyrlyst, uddannelse og
identitet. Hvad sker der, når man vælger sin egen vej – og tør ændre retning? Kom med, hvis du er nysgerrig på, hvordan rejser kan blive mere end destinationer – og hvordan man undervejs finder hjem i sig selv.

Ved Tasja Westberg Lehmann
 

Jysk lune & lune jyder - 4. november

Portræt af Leif Fabricius
Entertainer og foredragsholder Leif Fabricius er stolt vestjyde, og det skinner tydeligt igennem i alt, hvad han laver. Hans vestjyske baggrund og lune er et gennemgående tema i både viser og foredrag, hvor han med humor og glimt i øjet forsøger at bevise, at jyderne måske er Guds udvalgte folk. Fabricius tager publikum med på en underholdende rundtur i det vestjyske landskab, især inden for den særlige vestjyske humor. Han ser tilværelsen fra vest mod øst – og det bliver den bestemt ikke kedeligere af.

Ved Leif Fabricius
 

Når tiden bliver dyrebar - 18. november

Portræt af Helene Hay
Døden kommer til os alle, men vi taler sjældent om den. Vi udskyder samtalen — måske for ikke at gøre vores kære kede, eller fordi det føles for tungt eller skræmmende. Resultatet er ofte, at vi står alene, når døden nærmer sig. I dette nærværende foredrag inviterer sognepræst Helene Hay til at tage hul på samtalen om vores sidste tid: Hvordan ønsker du, den skal være? Hvordan vil du tage afsked? Og hvordan kan vistøtte hinanden i at finde ro og klarhed, mens vi har tiden? Med varme, humor og erfaring fra mange møder med livet og døden deler Helene Hay refleksioner og inspiration til at tale åbent om det svære — og måske opdage, at samtalen om døden faktisk handler om at leve.

Ved Helene Hay, Sognepræst
 

Juleafslutning med julefrokost - 2. december kl. 12.00 pris 200kr.

Søren Riis ved et klaver
Søren Riis er en af de mest brugte pianister i Danmark. Fortællingerne om de mange kendte, Søren spiller med fra Back Stage er sjove, og denne dag tager Søren Riis også de billeder med, som SE & HØR endnu ikke har fået fingrene i. Søren har afsæt i klassisk klaver, så denne dag lytter vi til wienermusik, synger julesange vi kender og ikke mindst synger Riis det klassiske nummer: “Den hellige stad”. Samtidig med at vi har god underholdning, indtages en dejlig julefrokost. En herlig dag med garanti for julehumør.

Ved Søren Riis
 

Rejser og udflugter 2026

Hvert år arrangerer Pensionisthøjskolen rejser og udflugter- indlands og udenlands, én og flere dage, med fly, bus eller båd. Ønsker du at deltage på én eller flere af vores ture, er det vigtigt at du tilmelder dig ved at finde rejsen/ turen i oversigten på vores hjemmeside og udfylder og betaler som anvist.

Vores rejser og udflugter tilbydes gennem vores tekniske rejsearrangører og tilmelding og betaling foregår direkte via deres bookingsystemer. Vores tekniske rejsearrangører er medlem af rejsegarantifonden og øvrige betingelser fremgår via deres hjemmeside.
 
Alle rejser og ture for 2026 kan ses på vores hjemmeside. I det fysiske program er der 12 rejser/ture, men her nedenfor er der 14. Årsagen er den, at vi har udbudt en ekstra tur til Irland samt har fået en afgang til Sprogø.
 
Du kan læse mere om tilmelding til rejser og ture i kataloget på side 27 eller på hjemmesiden. Har du uddybende spørgsmål eller brug for hjælp er du altid velkommen til at kontakte Annabel på tlf.: 23 80 98 37. 
 

Vi ønsker at fremhæve tre af vores rejser
 
🌟 Skagen – 6. til 7. maj- Den lille luksuspause
2 dage · 2.595 kr.
Tag med på en stemningsfuld 2‑dages tur til toppen af Danmark. Vi besøger Skulpturparken Blokhus, oplever Råbjerg Mile, kører med Sandormen helt ud til Grenen og nyder den ikoniske solnedgang i Gl. Skagen. Turen byder på hyggelige stunder, gode måltider og overnatning på det dejlige Color Hotel.
En kort og lettilgængelig rejse, hvor man får rigtig meget for pengene – perfekt til dig, der ønsker en lille pause fyldt med smukke oplevelser.
Der er stadig pladser tilbage. Læs mere om den flotte tur til Skagen her

🌟 Prag – 21. til 26 juni- Den store kulturoplevelse
6 dage · 6.795 kr.
Prag‑rejsen er pakket med oplevelser: byrundtur, bådtur på Moldau, folkloreaften med middag og drikkevarer, entré til borgområdet, besøg på glaspusteri, billet til Sort Teater og meget mere.
Vi bor centralt på Botel Admiral, og alt er planlagt, så du bare kan læne dig tilbage og nyde kultur, historie, smukke omgivelser og hyggeligt samvær.
En rejse, hvor du får en imponerende mængde indhold til en virkelig god pris.
Vi har stadig ledige pladser. Læs mere om turen til den gyldne stad- Prag, her

🌟 Samos – 12. til 19. september- Forkælelse, sol og græsk varme
8 dage · 9.895 kr. – All Inclusive
En skøn sensommerrejse til Samos med All Inclusive og et hotel kun 20 meter fra havet. Ugen byder på afslapning, dejligt vejr og tre spændende udflugter med fokus på kultur, historie, vin og olivenolie – samt tid til at nyde den græske gæstfrihed.
En rejse for dig, der trænger til varme, ro og gode oplevelser i trygge rammer.
Der er stadig mulighed for at komme med. Læs mere om den varme og naturskønne tur til Samos her
 
De øvrige rejser:
  • Sprogø
    7. oktober.
    UDSOLGT

  • Jul i Blokhus
    9. december
    UDSOLGT
Ønsker du at tilmelde dig en af vores rejser eller ture kan du gøre det via linket her nedenfor.
Klik her for at læse mere om eller tilmelde dig vores rejser og udflugter
 
 

Arrangementer i hele kommunen

 

Foredrag om Jens Rosendal

Portræt af Jens Rosendal
Foredraget som tager udgangspunkt i en nekrolog over den elskede forfatter og sangskriver Jens Rosendal (1932-2023.
I 2023 døde marskens digter Jens Rosendal. Han blev 91 år og var en mægtig bidragsyder til den folkelige sang i Danmark- ikke mindst med sangen "du kom med alt det der var dig". På tværs af generationer og holdninger har han forenet os.
Psykolog og foredragsholder Anne Knudsen har i samarbejde med Jens Rosendal skrevet en bog om ham med titlen "Du kom med alt det, der var dig". Sit dybe kendskab til Jens Rosendal vil hun gennem foredraget dele med os og sammen vil vi synge et udpluk af hans mange dejlige sange.
Sted: Juelsminde Hallerne, Tofteskovvej 12, 7130 Juelsminde
Tid: Torsdag den 5. marts 2026 kl 14.00
Pris: 100kr. inkl. kaffe/ te og kage i pausen
Tilmelding: Jane Sejersen 2491 9975 xsimbax@mail.dk eller Bent Henriksen 4012 9060 benthenriksen27@gmail.com
 
Foredraget arrangeres i sammarbejde mellem Ældre Sagen Juelsminde og Pensionisthøjskolen
 
Klik her for at se flere spændende tilbud i Hedensted kommune
 
 

Foredrag om Irlands historie

kollage af Irlands flag, foredragsholderen og seværdigheder i Irland

”Irlands historie fra istid til moderne, liberal republik - en fortælling om kamp for kultur og overlevelse”

For at forstå irernes særegne mentalitet og kultur bliver man nødt til at have et kendskab til Irlands historie. Foredraget ”Irlands historie fra istid til moderne, liberal republik” giver et godt overblik over de vigtigste epoker i Irlands historie og de mange enestående gejstlige, politikere og martyrer, som betyder så meget for irerne og deres selvforståelse.
Den inspirerende fortælling går fra de spirituelle stenalderfolk ved Bru Na Boinne (Newgrange) over kelterne og St. Patrick samt vikingernes opbygning af havnebyerne i Irland. Herefter skifter historien til englændernes 800 års besættelse og kolonisering af Irland med irernes utallige oprør frem til Irlands selvstændighed og opbygning af nutidens moderne republik. Det lærerige og underholdende foredrag varer ca. 2 timer og ledsages af illustrationer og fotos på stor skærm, som understøtter fortællingen.
 
Ved: Claus R. Hebor, cand. mag. & Irlandsekspert
 
I den sidste del af foredraget bruges der tid på at hjælpe deltagerne på rejserne med rejsedokumenter.
 
Pris: 40 kr. inkl. kaffe og kage
Tid: Mandag den 30. marts 2026, kl. 14.00 til 16.30
Adresse: Kirkegade 15, 8722 Hedensted
 
Klik her for at tilmelde dig foredraget om Irland
 
 

De renfærdige- fortælling om Novo Nordisk

Tid: 4. marts kl. 19.00 til 21.00
Sted: Hedensted Bibliotek
Pris: 50kr. - Køb din billet her
Arrangører: Hedensted Bibliotekerne

Novo Nordisk er i dag en af Europas mest værdifulde virksomheder, men historien begyndte med August og Maria Kroghs insulinopskrift i 1922. De renfærdige fortæller om menneskene og begivenhederne bag udviklingen – fra rivaliseringen mellem de to tidlige selskaber til den internationale succes under ledere som Erik Sørensen og Lars Rebien Sørensen. Fortællingen føres frem til nutiden med Wegovy og virksomhedens nyere udfordringer og triumfer samt Novo Nordisk Fondens betydning i Danmark.
En spændende historie om et århundredes innovation, ambition og stræben efter renfærdighed.

 
 
 

Geo-tur på Hjarnø

Tid: 11. marts kl. 12.00
Sted: Hjarnø Havn
Pris: Gratis- tilmelding ikke nødvendig
Arrangører: Hedensted Kommune, ved Friluftsvejleder Jesper Thomsen

Vi går først ca. 3 km ad Hovedvejen og passerer bl.a. campingpladsen, efterskolen, forsamlingshuset og den gamle skole med madpak'hus. Ruten fører os ud til øens østkyst, hvor vi går ned til stranden og følger vandkanten mod syd tilbage til færgelejet.
Undervejs ser vi den ca. 5 meter høje klint med synlige jordlag og strandens udvaskede sten. Vi passerer også Kalvestenene, rester af skibsætninger fra vikingetidens gravpladser. Hele turen er ca. 6 km.

Læs om de øvrige 3 ture med friluftsvejlederen her.

 
 
 

Kunstudstilling

Tid: 28. til 29. marts kl. 10.00 til 16.00
Sted: Stouby Multihus
Pris: Gratis
Arrangører: Kunstnernetværket Hedensted
 
Kom og oplev en spændende og varieret udstilling, når 50 lokale kunstnere udstiller deres værker. Der vil være musik begge dage samt mulighed for at få en snak med Kunstforeningen Afkørsel58 og Støtteforeningen for Gudenå Hospice.   Vær med til at bestemme, hvem der skal være Årets Kunstner 2026
 

Vandreholdet "Over stok og sten"

Fra vandreturen den 26. november i Hedensted og Løsning
Fra vandreturen den 4. februar på Purhøj
 
Alle er velkommen på vores vandreture "Over stok og sten". Vi går ca 5-6 km pr. gang. Terrænet kan variere fra tur til tur. Vi mødes altid kl 10.00 medmindre andet er angivet.
  • Den 4. marts Ølholm ca 5 km
    Mødested: Ølholm kærvej, vejene deler sig på et tidspunkt og det er her vi mødes.(se kortet nedenfor)
    Guide:
     Flemming

  • Den 18. marts Ørum enge ca 6 km
    Mødested: Vejlevej 145, Stouby, Parkeringspladsen ved Belle Kunst
    Beskrivelse: Gåturen går ad vejen mod Ørum Gods, drejer til venstre og kommer ned i gammel grusgrav. Vi kommer forbi fiskedammene og videre omkring i skoven.
    Guide: Kirsten Madsen
  • Den 1. april Løgballe camping 5 km
    Mødested: Løgballe Camping, Løgballevej 12, 7140 Stouby
    Beskrivelse: Vi går ad Løgballevej om i skoven og retur til Campingpladsen, derefter ad natursti til Smedskær og retur igen. Gåturen er på fine skovstier, men en del af turen er i lidt kuperet terræn.
    Guide: Kirsten Madsen
  • Den 15. april,  Rørbæk sø ca 6 km
    Mødested: Ballesbækgård, Rørbækvej 5, 7323 Give
    Guide: Lise
 
Er der spørgsmål vedr. vandreturene er du velkommen til at kontakte tovholder Kirsten Madsen på tlf.: 29 68 22 90

De nye mødesteder for foråret udkommer i nyhedsmail. Er der aflysninger med kort varsel, vil disse fremgå af hjemmesiden under nyheder og på Facebook via Brugerrådets Facebookside: Pensionisthøjskolen Hedensted kommune.
 
 

Hold

Alle vores hold har haft en fin sæson og vi begynder på vores afslutninger i marts. Nedenfor er en oversigt over vores egne hold, øvrige hold findes i vores katalog og på hjemmesiden. Annabel kommer rundt og besøger holdene til deres afslutninger, enkelte hold vil få besøg før, grundet kursus. 
 
Hedensted:
Gymnastik mix:
Tid: mandag kl. 9.40 til 10.40
Start: 5. jan. - 12. jan. - 19. jan. - 26. jan. - 2. feb. - 9. feb. - 16. feb. - 23. feb. - 2. marts - 9. marts - 16. marts - 23. marts  
Pris: 12 gange 300 kr.
 
Sang:
Tid: Hver anden torsdag kl. 9.30 til 11.30
Start: 8. jan. - 22. jan. - 5. feb. - 19. feb. - 5. marts - 19. marts
Pris: 180 kr. inkl. kaffe og småkager
 
Dans:
Start: 8. jan. - 15. jan. - 22. jan. - 29. jan. - 5. feb. - 19. feb. - 26. feb. - 5. marts - 12. marts - 19. marts
Tid: Torsdag kl. 14.00 til 16.00
Pris: 10 gange 250 kr.
 
 
Juelsminde:
Sang:
Tid: Hver anden mandag kl. 9.30 – 11.30
Start: 5. jan - 19. jan. - 2. feb. - 16. feb. - 2. marts - 16. marts.
Pris: 100 kr for 6 gange
 
Dans:
Tid: Hver 2. mandag kl. 10.00 til 12.00
Start: 12. jan. - 26. jan. - 23. feb. - 9. marts - 23. marts - 13. april FERIE uge 7 samt 2. påskedag
Pris: 75 kr. for 6 gange
 

Tørring:
Idræt i dagtimerne: 
Start: 6. jan. - 13. jan. - 20. jan. - 27. jan. - 3. feb. - 17. feb. - 24. - 3. marts - 10. marts - 17. marts - 24. marts - 7. april - 14. april - 21. april - 28. april
Tid: Tirsdag kl. 10.00 – 12.00 (Fra kl. 11.10 svømmehal/fitness) 
Pris: 400,- kr. pr sæson

Sang:
Tid: Hver anden torsdag kl. 9.30 til 11.30
Start: 8. jan. - 22. jan. - 5. feb. - 19. feb. - 5. marts - 19. marts
Pris: 200 kr. for 6 gange
 
 

Tak fordi du læser med

Når jeg ser tilbage på alt det, vi har været sammen om – både i februar og i alle de måneder, der ligger bag os – bliver jeg hver eneste gang mindet om, hvor stærkt et fællesskab vi har. Jeres engagement, jeres nysgerrighed og jeres smittende humør er med til at gøre Pensionisthøjskolen til et helt særligt sted.

Marts byder på nye møder, nye oplevelser og nye smil – og jeg glæder mig til hver eneste gang, vores veje krydses. Uanset om vi ses på et hold, til et foredrag, på en vandretur eller på en af vores rejser, så er det jeres deltagelse, der giver liv og mening til det hele.

Tak fordi I er med.
Tak fordi I bidrager.
Og tak fordi I gør Pensionisthøjskolen til et sted fyldt med varme, glæde og fællesskab.

Jeg ønsker jer en dejlig marts – med gode oplevelser, fine øjeblikke og masser af overskud i hverdagen.
Vi ses derude ✨

De kærligste hilsner

Annabel Hillestrøm Bækkegaard

Leder af pensionisthøjskolen

Kultur og Fritid
annabel.hillestrom@hedensted.dk
M:+45 23 80 98 37