Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
         
     
August 2023

Kære læser

Efter en lang sommerferie er vi nu igen klar til at lave en masse dejlige rejser, ture samt skønne aktiviteter for Jer. Ja, faktisk har vi jo allerede været igang i et par uger, da vi jo var på højskoleophold i sidste uge og "Kend din kommune" tur i går. Vrå Højskole havde lavet et godt og tætpakket program til os og solen tilsmilede os også- det kunne ikke blive bedre. "Kend din kommune" turen gik også rigtig godt og vejret tilsmilede os efter flere dage med storm og regn. Der skal lyde en stor tak til vore lokale museer, erhvervsliv og frivillige som tager sig tid når vi kommer forbi.
 
 

Nyt fra Brugerrådet

I foråret har vi arbejdet meget med næste års rejser og ture- det er der kommet mange gode rejsemål ud af. Som noget nyt vil vi holde en rejseorienteringsdag udelukkende for de rejser, som er af "charter" karakter og vinterrejser. Dette gør vi, så I har bedre mulighed for at planlægge og melde Jer til. Derfor bør der allerede nu sættes kryds i kalenderen ved onsdag den 25. oktober kl. 14.00. Der mødes vi i Hedensted Kirkecenter, Kirkegade 15, 8700 Hedensted. Her kommer Rejseriet og præsenterer en tur til Svalbard, Bravo Tours præsenterer en tur til La Palma, Rude strand Højskole kommer og fortæller om højskoleopholdet i 2024 og sidst men ikke mindst kommer Primo Tours og præsenterer en rejse til Malta. I kan godt glæde Jer, for der er lavet gode programmer for alle ture. 
 
 

Brugerrådet på Facebook

Som vi også nævnte i sidste nyhedsmail, så er Brugerrådet nu kommet på Facebook. Det er der mange der har opdaget, men vi vil så gerne nå ud til mange flrere af jer, via den kanal. Her bliver der delt billeder fra vore rejser og ture, samt hvis man er blevet forhindret i at deltage på en rejse eller tut, er det også her vi kan lave reklame så andre kan få gavn af billetten. Man kan finde Brugerrådets Facebookside ved at søge efter "Pensionisthøjskolen Hedensted kommune" øverst i "luppen" på Facebooksiden. Når man er kommet der ind kan det være en god ide at trykke "følg", så kommer de seneste nyheder til dig.
 
 

Rejser og ture 2023

Vil du nå at med os på rejser og ture i 2023? Så er der stadig ledige pladser på følgende ture:
  • Kulturmøde på Mors 24. august
  • Brande og Brunkulslejrene 5. september
Tilmelding via linket her nedenfor eller ring til Annabel på 23 80 98 37
Link til hjemmesiden
 

Hold efteråret 2023

Der er nu åbnet for tilmeldingerne til vore hold. Du kan let, via vores hjemmeside, melde dig til og betale. Det er selvfølgelig også muligt at tilmelde sig ved fysisk fremmøde første gang.
 
Grundet politisk vedtaget halleje er mange foreninger nu begyndt at hæve kontingentet for deres hold. Denne prisstigning gælder allerede for efterårssæssonen i Tørring IF. Derfor stiger prisen på vores Gymnastik mix/ vandgymnastik til 400 kr.
 
Som noget nyt har vi nu også et samarbejde med Daugård idræt. Deres hold er allerede nu oprettet på vores hjemmeside, så kig endelig ind og lad dig friste af de gode tilbud i Daugård.
Læs mere om hold...
 

Højskolemøder efteråret 2023

Der er åbnet for tilmelding til efterårets højskolemøder, så hvis du vil sikre dig en plads, er det en god idé at booke i god tid. I Efteråret er programmet som følger:
 
 
 
"Kom og mød din kommune" v. forskellige kommunale afdelinger
den 20. septemnber i Hedensted og den 27. september i Lindved
"Sæt turbo på din livsglæde" v. Marie Holm
den 4. oktober i Hedensted og den 11. oktober i Lindved
"Mogens Glistrup-Politikeren og privatpersonen i fortælling og sang" v. Anne-Marie Glistrup
den 1. november i Hedensted og den8. november i Lindved
"Jeg er en firkantet cirkel" v. Koushi Radhakrishnan
den 15. november i Hedensted og den 22. november i Lindved
"Juleafslutning- I denne søde juletid" v. Lene Oustrup og Peter Lorenzen
den 29. november i Hedensted og den 6. december i Lindved
 
 

Vandreholdet "over stok og sten"

 
Vandretur den 16. august kl. 10.00   syd/øst for Hornsyld
Beskrivelse: Turen går fra kirken ad Lindevej, Hyllerødvej, Skerrildgård og stisystemer, ca 6 km.
Mødested: Nebsager Kirkevej 8, 8783 Hornsyld
Guide: Kirsten Madsen  
 
Vandretur den 30. august kl. 10.00   Uldum Kær
Beskrivelse: Vi går ud i kæret. Turen er på ca. 6,6 km
Mødested: Kærvejen 70, 7171 Uldum- parkering ved Fugletårnet/ shelter pladsen
Guide: Gerda Volkmann
 
Vandretur den 13. september kl. 10.00   Stenderup
Beskrivelse: Vi går fra hundeskoven og ud i skovområdet ved Oens og Ølsted. Vi går ca 6 km.
Mødested: Stenderup hundeskov, Hovedvejen 161, 8781 Stenderup
Guide: Jørgen Sørensen
 
Vandretur den 27. september kl. 10.00    Juelsminde 
Beskrivelse: Vi går små 6 km i varrieret terræn og medd korte opsamlingspauser med lidt forklaringer undervejs. Turen går på/i/forbi/langs med strand, Put & take sø, skov, marina, byen og havnen.  
Mødested: Juelsminde- Storstranden, den store parkeringsplads bag "Nior". Sæt GPS'en til havnen 4, 7130 Juelsminde
Guide: Hanne og Kurt
 
Vandretur den 11. oktober kl 10.00    Øster Snede
Mødested: Parkeringspladsen overfor Øster Snede kirke, kør efter Lindved vej 45
Guide: Ellen Jepsen
 
Vandreturen den 25. oktober er aflyst grundet rejseorienteringsmøde i Hedensted- se ovenfor
 
 
Resten af august kommer til at være præget af rejser og udflugter. Husk at du altid kan kontakte vore tekniske rejsearrangører vedr. rejserne. Husk dog, at ønsker du at aflyse, så er det en god ide at kontake mig først, da jeg evt. kan afsætte billetten til anden side. Aflyser man rejsen, er man ikke garanteret at få pengene tilbage.
 
Tekniskerejsearrangører:
Sørens Rejser: mail@sorensrejser.dk vedr.Thy 16. til 18. august og Søby/Brande 5. september sam Regan Vest 24. oktober og juleturen 3. december.
Rejseriet: Thomas@rejseriet.dk vedr. Belgien, Holland og Tyskland i uge 35
 
Jeg glæder mig til at se Jer alle igen.
 
Venlig hilsen
 
Annabel Hillestrøm Bækkegaard
Leder af pensionisthøjskolen 
 
Kultur og Fritid
annabel.hillestrom@hedensted.dk
M:+45 23 80 98 37