Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
         
     
Juni 2024

Kære læser

 
Juni har taget godt fat i os og jeg må indrømme at tiden flyver afsted her på kontoret. Samtidig med at det faste program afvikles, så har vi samtidig gang i en stor omrokering på vores kontor, der afvikles virksomhedsbesøg, gøres forberedelser til kommunens nye hjemmeside, programmet for 2025 planlægges og meget mere. Det er alt sammen super spændende, så i kan glæde jer til et indholdsrigt efterår og 2025. 
Jeg modtager jævnligt input og arbejder hele tiden på at gøre dette tilbud så atraktivt for kommunens borgere som muligt. Jeg håber også at I vil synes om de små forandringer og kom endelig med jeres tilkendegivelser, så vil jeg se hvordan jeg kan trylle for Jer. Generellt er det en fornøjelse når i tipper Pensionisthøjskolen om gode foredragsholdere, rejsemål eller virksomheder som i gerne vil besøge- det gør det sjovt for os, at nå i mål med de ønsker i måtte have
 
Jeg vil gøre opmærksom på, at vandreholdet "Over stok og sten" laver en EKSTRA vandretur den 26. juni i Grejs- læs mere om det under "Over stok og sten" mht. mødested mv.
 
I denne nyhedsmail kan du læse om:
- Nyt fra brugerrådet
- Rejser og ture- herunder særligt om juleturen til Århus 
- Arrangementer
- Vandreholdet "Over Stok og sten"- nye datoer for efteråret
 
Du ønskes god læselyst med dette nyhedsbrev. 
Klik her for at se programmet for 2024
 

Nyt fra Brugerrådet

Brugerrådet har i maj måned haft møde om foredrag og rejser for 2025. Der hentes pt. tilbud ind på de forskellige destinationer. Seniordagen i Juelminde som blev afviklet i februar var en succes- den gentager vi den 27. september, så sæt endelig kryds i din kalender- nærmere information i august.
 
 

Rejser 2024

Enkelte Rejer er udsolgt andre har stadig ledige pladser- de er alle oplistet her nedensfor.
 
  • Reganvest og Rold skov 20. til 21. juni  2 pladser til nedsat pris i delt dobbeltværelse- kontakt Annabel 23809837
  • Palsgaard sommerspil-Spamelot 6. august Ledige pladser OBS Ændret Pris uden bus
  • Kend din kommune- Ved Horsens fjord 8. august  Ledige pladser
  • Åletur 10. september Ledige pladser (vi kører to busser)
  • Sort sol og Pellworm 2. oktober til 3. oktober Ledige pladser
  • Juletur til Århus 27. november Ledige pladser -Endelig beskrivelse ligger nu på hjemmesiden
  • Juletur til Stockholm og Helsinki 8. til 11. december OBS prisen er IKKE i kataloget- den kommer senere  - Ledige pladser
Du kan læse mere om tilmelding til rejser og ture i kataloget på side 8 og 9 eller på hjemmesiden.
 
Ønsker du at tilmelde dig en af vore ture eller rejser kan du gøre det via linket her nedenfor.
 
Klik her for at læse mere om vores rejser og udflugter
 

Arrangementer

 
 
Tema arrangementer- Forebyggelse af TRICKTYVERIER
 
 
Værd at vide: Der afholdes tre tema-arrangementer om forebyggelse af tricktyverier. Kom og få gode rå til, hvordan du kan beskytte dig selv mod tricktyveri.
 
 
Tid og sted: 
  • Mandag den 2. september, kl. 14.00 - Administrationshuset, Stationsparken 1, 7160 Tørring
  • Tirsdag den 3. september, kl. 19.00 - Kirkecentret, Kirkegade 15, 8722 Hedensted
  • Onsdag den 4. september, kl. 14.00 - Rådhuset Juelsminde, Tofteskovvej 4, 7130 Juelsminde
Pris: GRATIS
Arrangører: Pensionisthøjskolen, Sydøstjyllands politi, Ældre Sagen, Hedensted kommune.
 
Virksomhedsbesøg - Det lille Økori
Værd at vide: Vi skal høre historien om Det Lille Økori - et mikro-landbrug lidt udenfor Hedensted.
Sissel & Anders har med drømmen om at være mere i naturen og dyrke jorden skånsomt skabt en virksomhed som i 2023 vandt Iværksætterprisen. I løbet af sommeren 2024 vil der også blive vist et program med Søren Vester, hvor han besøger Det Lille Økori.
I deres mikro-landbrug er der fokus på sund jord, biodiversitet og plads til at mennesker kan spire. De producere manuelt sæsonens grøntsager, økologiske østerhatte og mikrogrønt som leveres til 20 lokale restauranter i Horsens/Vejle/Juelsminde.
Fra deres lille Grønthytte kan folk komme og handle dagens udvalg.
På landstedet kommer også folk som har det svært i livet og på ny skal skabe sig en hverdag.
Kom og vær med til en spændende eftermiddag. Hør om deres rejse som iværksættere, smag på grøntsager og hør fuglene synge.
Tage passende tøj og fodtøj på- Vi skal være udenfor !
Tid: 5. septebmer 2024
sted: Lystrupvej 16, 8781 Stenderup
Pris: 100 kr. pr. person
Arrangører: Pensionisthøjskolen
 
Forfatteraften med Sara Blædel
Værd at vide: Forfatteraften med Sara Blædel med udgangspunkt i ”Ilka vender hjem”.
Sara Blædel er journalist og debuterede i 2004 som skønlitterær forfatter med Grønt støv, den første bog i serien om kriminalassistent Louise Rick. I oktober 2024 udkommer “Ilka vender hjem”.
Sara Blædel betegnes som en af Danmarks helt store krimidronninger – hendes bøger sælger i millionvis, og udgives i 38 lande på mere end 20 forskellige sprog. Alene i Danmark har Saras bøger solgt mere end 2½ millioner eksemplarer. Adskillige flotte bogpriser er blevet tildelt Sara Blædel igennem hendes forfatterskab. Her kan blandt andet nævnes Bog & idés fine Martha Pris, som tildeles danskernes yndlingsforfatter – denne pris har Sara Blædel vundet 5 gange i 2007, 2009, 2010, 2014 og 2020. Det er også blevet til De gyldne laurbær og Ordblindeprisen i 2015. Vinder af Mofibo Awards 2021.
Tid: Torsdag den 14. november kl. 19-21 
sted: Albert Salen i Gudenåcenteret i Tørring
Pris: 100 kr. pr. person
Tilmelding: Klik her for at tilmelde dig foredraget Tilmeldingen åbner i løbet af juli
Arrangører: Pensionisthøjskolen og Folkebiblioteket Hedensted Kommune
 
 
Klik her for at læse mere om arrangementer i hele kommunen
 

Vandreholdet "over stok og sten"

19. juni. Øster Snede
Beskrivelse: Turen bliver planlagt efter vejrforholdene
Mødested: P-Plads, Lindvedvej 41, Øster Snede, 8723 Løsning
Tid: kl. 10.00
Guide: Ellen Jepsen
 
EKSTRA Vandretur
26. juni Grejsdalen, Vejle
Beskrivelse: Dagens tur går gennem den smukke natur i Grejsdalen. Vi gør ophold i sundhedsskoven og på den nye gangbro over Grejs Å. Vores guide vil fortælle lidt om Grejsdalens historie, Grejs Å og hvordan store vandmængder presser Vejle centrum. Gåturen er på skovstier, en smule kuperet terræn og med mulighed for en storslået udsigt over Vejle.
Mødested: Ny Hornstrupvej/A.C. Møllersvej. Lige før viadukten er der en lille holdeplads på venstre side.
Tid: kl. 10.00
Guide: Klaus Bank


Sommerferie.


7. august Uldum kær
Beskrivelse: Gåtur til ” verdens ende” ca. 6 km. Turen har været planlagt tidligere, men grundet vejret kunne vi ikke gå turen. Nu håber vi at turen kan gennemføres.
Mødested: Ved Fugletårnet. Kør til Uldum og ned til Kærvejen 70. I følger vejen til I kommer til Fugletårnet.
Tid: kl. 10.00
Guide: Gerda Volkmann

21. august. Stendysserne ved Rhoden å. 
Beskrivelse: Turen er lidt bakket terræn, ad skovstier og landevej. 6 km
Mødested: Når I kommer fra vejlesiden, drejer I til højre, før Belle, op af Kohavevej. Oven for bakken ligger en parkeringsplads, navn: Hundedalsbakken.
Tid: 10.00
Guide: Thor Købsted

4. september. Tirsbæk slot 
Beskrivelse: Vi går op forbi slottet, ned til vandet, videre til Tirsbæk strand, og retur. 6 km
Mødested: Tirsbæk Strand ved ishuset, Strandvejen 187C, 7120 Vejle Øst
Tid: kl. 10.00
Guide: Hanne og Kurt

18. september. Skovtur fra Den røde lade i Grund skov
Beskrivelse: Turen er i mindre bakket terren. 6 km
Mødested: Kører ad Grundvej forbi gården, Grundvej 15, og videre til den røde lade, ved hundeskoven
Tid: kl. 10.00
Guide: Theis

Er der spørgsmål vedr. vandreturene er du velkommen til at kontakte tovholder Kirsten Madsen på tlf.: 2968 2290
De nye mødesteder for efteråret udkommer i nyhedsmail. Er der aflysninger med kort varsel, vil disse fremgå af hjemmesiden under nyheder og på Facebook via brugerrådets facebookgruppe: Pensionisthøjskolen Hedensted kommune.
 
 
Det var alt for denne gang og jeg vil glæde mig til at se Jer alle der ude på rejser og udflugter samt vandreturen den 26. juni.
Jeg holder sommerferie i uge 27. til og med 31. Har du brug for at komme i kontakt med Kultur og Fritid i løbet af sommeren er du velkommen til at sende en mail til mine kollegaer på kulturogfritid@hedensted.dk
Jeg ønsker jer alle en fantastisk sommer.
 
Venlig hilsen
 
Annabel Hillestrøm Bækkegaard
Leder af pensionisthøjskolen 
 
Kultur og Fritid
annabel.hillestrom@hedensted.dk
M:+45 23 80 98 37